Spring til indhold

Nattergalevej

Mange veje i denne del af Bispebjerg har navne efter fugle.

Nattergalevej blev anlagt i slutningen af 1920’erne.

På hjørnet af Hillerødgade ligger Kirkens Korshærs herberg, der blev opført i 1960’erne.

På modsatte hjørne er bebyggelsen Vibehus fra 1930. De blev opført som en delvist lukket karré, men med en åbning ind til gårdrummet. Arkitekterne var Louis Hygom (1879-1950) og Emanuel Monberg (1877-1938) og ligger endvidere på Mejsevænget og Tornskadestien.

På Nattergalevej 22-30 ligger Sadelmager- og Tapetserernes Stiftelse. Den blev oprettet i 1874 og lå oprindelig i Meinungsgade, men flyttede hertil i 1936. Stiftelsen har 43 lejligheder.

Sjællands Privatskole, der blev grundlagt i 1994, har lokaler i bygningen på Nattergalevej 32.

Langs vejen ligger den lange boligblok Nordrevænget, der blev opført 1937 og var tegnet af arkitekten Poul Baumann (1878-1963).