Spring til indhold

Adventskirken

Med de mange nye boligbebyggelser, der blev opført i Vanløse i 1930’erne, voksede behovet for en ny kirke.

Med udgangspunkt i Grøndalskirkens sogn, blev der i 1938 startet en indsamling af midler til opførelsen af en kirke.

Den Københavnske Kirkefond fik sat en midlertidig kirkebygning af eternit op i vejkrydset mellem Bellahøjvej og >Sallingvej.

Arkitekten Erik Møller (1909-2002) vandt konkurrencen om at tegne en kirke, som skulle benævnes “Ungdommens Kirke”, fordi mange af pengene til opførelsen var indsamlet blandt kristne ungdomsorganisationer.

Kirken fik dog navnet Adventskirken og den blev indviet i 1944.

Den moderne arkitektur skabte en del debat, og kirken blev kaldt for “funkis-kirken” – hvad der næppe var positivt ment.