En del gader i Brønshøj er opkaldt efter godser og herregårde. Nordfeld er en mindre herregård på det nordlige Møn.
Brønshøj Skole blev opført i 1924 efter tegninger af Københavns Kommunes stadsarkitekt, Hans Wright (1854-1925).
Skolen afløste den gamle rytterskole og den senere skolebygning på Brønshøj Torv.
Da skolen blev opført, planlagde man den så den i givet fald kunne indrettes som nødhospital.
I 2017 åbnede en helt ny tilbygning til skolen, der er tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten.