Flere veje i kvarteret har navne, der er knyttet til den royale verden. Dronningensvej har navn efter dronning Louise, men det er usikkert hvem der har givet navn til Kongensvej og Kongens Tværvej.
På vejen ligger stiftelsen Louise Conrings Minde. Den er opkaldt efter den første forstander på Diakonissestiftelsen, hvis søstre og sygeplejersker blev optaget som beboere. I dag er stiftelsen et kollegium for studerende ved CBS. Huset er opført omkring 1900.