Tanken om at indrette museer for bygninger opstod i den nordiske lande i slutningen af 1880’erne.
I Danmark oprettede Bernhard Olsen et museum for bondestuer i den såkaldte Panoptikonbygning ved siden af Tivoli, som han var direktør for. Museet hed Dansk Folkemuseum.
Olsen ville imidlertid gerne kunne vise publikum hele bygninger fra bondesamfundet i det gamle Danmark, og fik i 1897 lov til at opstillet et par bygninger i et hjørne af Kongens Have.
Her nåede kun at blive opstillet to bygninger fra det tidligere danske område i Sverige: Et stuehus fra Halland og en loftsbod (herunder) fra Småland.
Bernhard Olsen indså dog snart, at pladsen i Kongens Have var for lille til at udbygge museet, som han ønskede sig det.
Derfor gik Folkemuseet sammen med Nationalmuseet og købte et stykke jord ved Sorgenfri Slot i Lyngby. Her var der rigeligt med plads til at udvide, og naboen til arealet var Lyngby Landbrugsskole ved Kongevejen, som havde tilknyttet et landbrugsmuseum.
De to huse fra Kongens Have blev flyttet til den nye museum, som fik navnet Frilandsmuseet, fordi planen var at opføre de historiske bygninger i et åbent landskab. Museet åbnede i 1901.
Der kom snart andre bygninger til, som blev flyttet hertil. Bernhard Olsen interesserede sig særligt for landbrugets bygninger i de tidligere danske området i Sverige og Nordtyskland. Omkring 1900 blev en gård fra Ostenfeld i Sydslesvig (herover og -under) som den første hele bondegård opført på museet.
Gården er et såkaldt “hallehus”, hvor det er ét centralt rum, hvor de fleste af gårdens funktioner findes.
Også en gård fra Halland (herunder) i de tidligere danske områder i Sverige og huse fra Færøerne, var blandt de første bygninger der blev opstillet på museet.
I 1920 blev Frilandsmuseet formelt en del af Nationalmuseet.
En stubmølle fra Karlstrup (herunder) mellem Roskilde og Køge blev erhvervet og opstillet ud mod Kongevejen som en slags vartegn for museet.
En anden mølletype, den hollandske mølle, hvor kun hatten drejer efter vinden, blev i 1937 også repræsenteret på museet.
Lige udenfor området lå Fuglevad Mølle (herunder), som var opført i 1832 men nu i forfald. Den blev istandsat af en privatmand og skænket til museet i 1937.
Nationalmuseets overtagelse af museet betød, at man nu i højere grad flyttede bygninger fra det nuværende Danmark til Lyngby. Man forsøgte at repræsentere de forskelige landsdele bedst muligt.
Men ændrede også synet på, hvor meget de flyttede bygninger skulle sættes i stand. Det var også et dilemma, om hvilken tidsalder en bygning skulle rekonstrueres efter. Gården fra True i Østjylland (herunder) blev genopført som en firelænget gård, for at kunne vise denne type gårdsanlæg, selv om gården har set anderledes ud i andre tider.
Man fik også bevaret andre typer bygninger end bondegårde og andre landbrugsrelaterede huse. F.eks. opført man et fiskerhus fra Agger i det nordvestlige Jylland (herunder).
Omkring 1940 erhvervede museet yderligere arealer mod nord, og det gav mulighed for at præsentere fritliggende bygninger fra egne, hvor gårde og huse ligger i et åbent landskab.
Dermed fik gæsterne både indtryk af et landsbymiljø i det centrale område og bygningskulturen i de tyndt befolkede egne af landet.
Det gjaldt f.eks. gården fra Lønne i Vestjylland (herover) og den ensomt liggende gård fra Kølvrå på den jyske hede (herunder).
I det mere åbne områder blev der også plads til gårde fra marsklandet i det sydvestlige Danmark.
Den særegne bygningsform, hvor man bygger på forhøjninger for at beskytte gården mod oversvømmelser, blev repræsenteret med gårde fra Rømø og Ejderstedt (herunder) i Sydslesvig.
Efter 2. Verdenskrig blev mange nye bygninger flyttet til museet. Man har lagt vægt på at kunne fremvise bygningskulturen på landet i dens mangfoldighed, hvor landbrugets bygninger fremtræder meget forskelligt fra egn til egn.
De tangdækkede gårde på Læsø er et eksempel på den mere specielle byggeskik.
Det naturlige fald i terrænet ned mod Mølleåen blev i 1960’erne udnyttet til at genopbygge en fynsk vandmølle med tilhørende møllegård.
Møllen fik sit vand fra åen, og den lille sidegren ind på museets område blev brugt til at danne en mølledam.
Blandt de senest tilkommende bygninger er en mindre herregård fra Djursland (herunder). Det er museets største, enkelte bygningsanlæg og ligger længst mod nord ved indgangen fra I. C. Modewegs Vej.
Gennem de senere år har Frilandsmuseet suppleret sine samlinger af landbrugsbygninger med eksempler på stationsbyerne huse.
Her er f.eks. opført en brugsforening og et forsamlingshus. I stationsbyen ligger også den tidligere Øresundsvej station hentet fra Amagerbanen.
