Gadernes i det fornemme kvarter Frederiksstaden fik navne efter kongelige og titler fra de højeste samfundslag.
København havde i forvejen en Kongensgade i Indre By, men det blev omdøbt til Lille Kongensgade, så den store af slagsen kunne få plads i kvarteret tæt på Amalienborg,
Store Kongensgade er den vestligste hovedgade i Frederiksstaden udfaldsvejen til Østerport. Den blev anlagt i 1660’erne i forbindelse med bygning af forsvarsværket Kastellet.
Vejen hed i 1600-tallet Gothersgade, men det blev fra 1683 betegnelsen for den nye vejstrækning mellem Indre by og bydelen Ny-København.
Den nordligste stykke af vejen hed oprindeligt Ny Østergade, men fordi der i det indre København også var en Ny Østergade, blev vejforløbet nord for Esplanaden også kaldt Store Kongengade.
I 1600-tallet var københavnerne nervøse for, at man fra Kastellet kunne beskyde byen gennem den snorlige gade. Derfor er den ikke snorlige, men slår et knæk, hvor den møder Esplanaden og fortsætter frem til Øster Voldgade.
Ejendommen på hjørnet af Gothersgade blev opført til Hotel Cosmopolite omkring 1904. Den er tegnet af arkitekten Alfred C. C. Evers (1841-1904).
Hotellet havde fra starten 180 værelser og en del lejligheder, som blev lejet ud til kunstnere, forretningsfolk, godsejere m.m. fra provinsen, når de opholdt sig i længere til i København i vinterhalvåret. Cosmopolite havde en vinterhave med palmer.
De to symmetriske ejendomme på begge hjørner af Palægade blev tegnet af arkitekten Philip Smidth omkring år 1900.
Store Kongensgade 14 (herover) blev tegnet af Frederik Levy (1851-1924) i 1905.
En bemærkelsesværdig bygning ligger i Store Kongensgade 67. Det er den fredede Mekanicus Kretz’ Gård, der har ligget her siden 1600-tallet. Den nuværende bygning er opført i 1830’erne, og har en udsmykning på facaden i form af en frise, udført af Theophilus Hansen omkring 1835. Frisen illustrerer forskellige håndværk, som en reference til, at der har været drevet snedkervirksomhed i bygningen.
De Conincks Gård i Store Kongensgade 72 (herover) blev opført i 1790’erne for storkøbmanden Frederik de Coninck (1740-1811). De Coninck var kommet til Danmark fra Nederlandene og var med sit talent for handel blevet direktør for Asiatisk Kompagni. Han ejede også lystejendommen Næsseslottet ved Furesøen.
Gården kan være tegnet af arkitekten Joseph-Jacques Ramée (1764-1842), men det er måske mere sandsynligt Andreas Kirkerup (1749-1810), som var arkitekt for Næsseslottet.
I 1815 var ejendommen ejet af kirurgen Christian Fenger (1773-1843), som indrettede det som et borgerligt hjem i tidens stil. Han fik maleren Martinus Rørbye til at skildre det idylliske familieliv i lejligheden, der lå på 1. sal. Den øvrige del af gården blev lejet ud til andre familier.
Datteren Else Sophie Fenger giftede sig med kammerjunker Adolph Gothard Joachim Barnekow (1805-1839) og deres efterkommere, som boede her til op i 1900-tallet, gjorde huset kendt under navnet Den Barnekowske Gård.
Efter en metalvaregrosserer, der købte ejendommen i 1936, fik den også navnet “Metalgården”, som endnu i dag står over indgangsporten.
Store Kongensgade 100 er én af gadens få nyere bygninger. Den blev opført i 1968 som politistation og var tegnet af arkitekten Alex Poulsen (1910-1999). Den er nu omdannet til ungdomsboliger. Politistationen flyttede herfra i 2002, og har tidligere ligget flere andre steder i Store Kongensgade.
I Store Kongensgade 108 ligger en bygning (herover), der blev opført i 1760’erne for stiftelsen Christians Plejehus. Oprindeligt hed det Frederiks Plejehus, fordi det blev oprettet i Frederik den 5.’s regeringstid, men videreført under Christian den 7.
På stedet havde tidligere ligget en fabrik, der var grundlagt af kommerceråd Gilles Vilhelm Daemens.
I plejehuset boede i 1700-tallet op til 500 mennesker, hvoraf nogle var ældre soldater og soldaterenker mens halvdelen var børn. De blev alle betragtet som soldater og var underkastet militær disciplin. Til plejehuset var tilknyttet en skotøjs- og linnedfabrik.
I 1775 flyttede en del af beboerne fra Det kongelige Opfostringshus i Søkvæsthuset på Christianshavn hertil og rummede her forældreløse børn. De øvrige beboere i plejehuset kom i stedet til at bo på Almindelig Hospital i Amaliegade.
I 1880’erne flyttede opfostringshuset til Randersgade på Østerbro og bygningen i Store Kongensgade brugt til beboelse og erhverv. Den tilhørende kirkesal blev lejet af Frelsens Hær og bygningen ud mod gaden brugt af Store Kongensgade Politistation.
Bygningens arkitekt var Christian Carl Pflueg (1728-1809), som over indgangspartiet satte en muslingeskal med inskription og øverst på facaden kong Frederik den 5.’s monogram.
Store Kongensgade nord for Esplanaden
Den nordligste del af gaden kaldtes indtil 1800-tallet Ny Østergade og gik gennem et åbent område, der kaldtes for Grønland.
Herude på Kastellets forterræn lå Husarkasernen på arealet mellem Store Kongensgade og den nuværende vej Grønningen.
Kasernen var opført i 1789 efter tegninger af arkitekten Andreas Kirkerup (1749-1810). Dens langstrakte bygninger, der ses til højre på billedet fra ca. 1895 herover, lå overfor Nyboder.
Husarkasernen blev taget ud af brug i 1890’erne, da man opførte Østerfælled Kaserne ved Østerbrogade.
Nord for Esplanaden blev Store Kongensgade i begyndelsen af 1900-tallet bebygget med flere store etageejendomme, der lå som en kontrast til de lave huse i Nyboder.
På hjørnet af Esplanaden ligger en del af Esplanadegården (herunder), der blev opført i 1906-1908 og arkitekten kan have været Søren Lemche. Ejendommen har også indgang fra Bornholmsgade.
I 1914 opførte forsikringsselskabet Salamandra en kontorbygning (herunder) på grunden på det sydlige hjørne af Hammerensgade. Arkitekten var Axel Preisler.
Ejendommen (herunder) på hjørnet af Hammerensgade er opført i 1906 og kaldes Hammershus.
Store Kongensgade 126 (herunder), der ligger mellem Jens Kofods Gade og Poul Ankers Gade er tegnet af Einar Madvig og Gotfred Tvede i 1921.
I den nordligste del af Store Kongensgade blev der årene omkring 1. Verdenskrig opført to store ejendomme for forsikringsselskaber.
I nr. 128-130 byggede arkitekten Vilhelm Fischer (1868-1914) i 1914-1917 en kontorbygning for Nordisk Livsforsikring A/S, mens Axel Preisler (1871-1930), der i 1910 fik til opgave af opføre en administrationsbygning for Nordisk Gjenforsikringsselskab i den spidse vinkel med Grønningen.