Just Mathias Thiele var forfatter og arbejdede især med at indsamle og udgive danske folkesagn. Han var desuden leder af Den Kongelige Kobberstikssamling.
Thiele arbejdede sammen med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, hvem den nærliggende Thorvaldsensvej er opkaldt efter. Thieles tilknytning til Frederiksberg var, at han i en periode boede i Bakkehuset.
Vejen hed indtil 1934 Emilievej, der var anlagt i 1850’erne. Dengang var den sparsomt bebygget med enkelte villaer.
Ejendommen J. M. Thieles Vej 7 hedder “Storkereden” og er opført i 1920.