Spring til indhold

Nathanaels Kirke

Nathanaels Kirke - postkort


Da Sundby sogn blev udskilt fra Tårnby sogn i 1878, omfattede det begge de to landsbyer Sundbyvester og Sundbyøster og den tiltagende bebyggelse nord for Englandsvej og Øresundsvej.

Men særligt omkring Holmbladsgade var befolkningstilvæksten så stærk, at der måtte bygges en ny kirke.

Byggegrunden blev skænket af grosserer Julius Holmblad.

Takket være midler fra “Fonden til Opførelse af smaa Kirker i København”, lykkedes det at skaffe byggesummen på ca. 70.000 kr.

Man bad arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1947) om at tegne kirken. Han var senere også arkitekt på opførelsen af Christiansborg Slot.

DSC01137 RES

Kirken blev indviet i 1899. Ca. 10 år senere blev Holmblads villa, der ligger umiddelbart øst for den, indrettet til menighedshus. For ombygningen stod arkitekten Søren Lemche (1864-1955).

DSC_0020 RES

Over indgangspartiet ud mod Holmbladsgade, hænger en mosaik udført i 1986 af kunstneren Wiliam Fridericia. Teksten lyder: “Jeg giver Eder ikke, som verden giver”.