I 1620 oprettede kong Christian den 4. en såkaldt ladegård i forbindelse med Københavns Slot.
Gården var oprindeligt tænkt som en del af haven ved Rosenborg, men i stedet blev den placeret på landsbyen Solbjergs jord udenfor byens volde. Her kom den til at ligge i området, der i dag afgrænses af Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade.
Hensigten med gården var først og fremmest at producere fødevarer til slottet. Ladegården blev et meget stort landbrug med en besætning på 500 kreaturer. De tilhørende marker dækkede et areal, der nogenlunde svarer til det nuværende Frederiksberg.
Gården blev dog ikke det mønsterlandbrug, den var tænkt som. Fra 1700-tallet blev den derfor gradvist omdannet til en slags hospital, da København Kommune købte den i 1768, som afløser for det tidligere pesthus Sankt Hans Hospital. En overgang kaldtes Ladegården derfor også dette navn, indtil kommunen flyttede de åndssvage til Bistrup vest for Roskilde, som nu fik navnet Sankt Hans Hospital.
Ladegården blev brugt af fattigvæsenet som arbejdsanstalt for syge, fattige, husvilde og personer med kønssygdomme. Der blev oprettet afdelinger til f.eks. tiggere, vagabonder og “løsagtige” kvinderHer var efterhånden plads til 500 patienter.
I 1839 adskilte man mænd og kvinder i anstalten med et plankeværk, men det var beboerne så utilfredse med, at de satte ild på både plankeværk og bygninger.
Ved siden af Ladegården opførtes i 1850’erne en egentlig fattiggård, som fra omkring 1870 blev anstaltens kvindeafdeling.
Fra 1883 fik Ladegården desuden funktion som tvangsarbejdsanstalt for f.eks. vagabonder og kriminelle. Den rummede nu langt over 1.000 beboere og man måtte finde aflastning. Det lykkedes dog først i 1907, da en helt ny institution åbnede på Amager under navnet Sundholm.
Ladegården blev lukket og bygnngerne revet ned. Grunden, hvor Ladegården havde ligget, blev i de følgende år overført fra Frederiksberg til Københavns Kommune og bebygget med moderne boliger omkring Julius Thomsens Gade, Herman Triers Plads og Kleinsgade.
Vejen, der førte fra den Indre By til Ladegården blev naturligt kaldt for Ladegårdsvejen. Den fik senere det mere fornemt klingende navn Gyldenløvesgade, mens vejforløbet forbi gården blev til Åboulevard.