Indtil anlægget af Amager Boulevard i årene lige efter 1900, var Langebrogade vejforbindelsen til Christianshavn, når man kom fra Langebro.
Mens den kørende trafik skulle gennem Amagerport, kunne gående benytte Langebrogade og Langebro for at komme til det centrale København.
Der skulle dog også her betales afgift ved passage, og i vejens vestligste ende lå et bomhus, hvor den blev opkrævet.
Bomhuset blev opført i 1797 og var muligvis tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup.
Opsynsmanden drev også et lille værtshus, der senere fik navnet Café Bomhuset. Her kom en kreds af københavnske kunstnere, men maleren og forfatteren Holger Drachmann i spidsen.
Bomhuset findes ikke længere.
Ved Kalvebod Bastion, tæt på Langebro, byggede militæret omkring 1800 en magasinbygning (billedet herover) med tilhørende smedje (herunder).
Lige syd for lå Kigkurren, som var en del af forsvaret af indsejlingen til København. På kortet herunder fra 1858, ses befæstningsanlægget længst til venstre.
Langebrogade kaldtes tidligere også for Reberbanegaden, fordi Jacob Holms rebslagervirksomhed var grundlagt her. Rebfremstilling foregik i en flere hundrede meter lang bygning, der lå langs gaden.
I begyndelsen af 1800-tallet blev reberbanen dog flyttet til Amager, ved den nuværende Reberbanegade.
Den meget lange bygning blev derefter indrettet til boliger, og kaldtes for Holms Huse, fordi de hørte til skibsbyggeriet der lå bagved. Det var før Jacob Holms blevet oprettet af Peter Appleby, der har givet navn til Applebys Plads, der stadig er navnet på bebyggelsen langs med Langebrogade.
Appleby boede i ejendommen Overgaden Oven Vandet 2 der ligger for enden af Langebrogade.
Arbejderboligerne var nogle af de første af sin slags i Danmark, og var opført i 1830’erne. Boligerne bestod af to værelser og køkken. De var efterspurgte blandt værftsarbejderene, som dog skulle kvalificerer sig til at bo her – bl.a. ved at være ædruelige.
Historien fortæller, at det var under indflydelse af præsten N. F. S. Grundtvig, at Holm oprettede boliger til sine arbejdere.
Langs Christianshavns Vold lå nogle af Christianshavns tidligste industrivirksomheder. Allerede i 1660 etablerede en hollandsk fabrikant en oliefabrik og sæbesyderi.
Her var også et destilleri, der producerede genever, som kunne sælges til de hollandske amagerbønder, når de skulle på torvet med grøntsager i København.
I midten af 1800-tallet lå C. A. Rames’ og Johan Frederik Hansens sømfabrik, der introducerede amerikansk fremstillede maskiner i produktionen.
I Langebrogade lå fra 1700-tallet bryggeriet Rabeshave (billedet herover). Det havde navn efter Peder Rabeholm, der ejede en mølle, der dengang stod på Enhjørningens Bastion.
I tilslutning til bryggeriet lå en forlystelseshave, der blev et yndet udflugtsmål for københavnske tjenestepiger og konfirmander.
I 1851 blev bryggeriet overtaget af Christian Ditlev Friedel, der bl.a. fremstillede hvidtøl i et kompagniskab med Glostrup Bryggeri. Rabeshave blev ét af Københavns største bryggerier med mere end 30 ansatte.
Man forsøgte sig også med at fremstille whisky, men vandet på Christianshavn egnede sig ikke til dette formål.
I slutningen af 1800-tallet indgik Rabeshave i De Forenede Bryggerier og nedlagt i 1893.
Fabriksbygningerne blev i 1905 overtaget af pølsefabrikant Wiedemann, der introducerede pølsevogne i Danmark.
Fabrikken blev udvidet og producerede mange forskellige kødvarer og konserves på et anlæg, der dengang var topmoderne. I dag bruges bygningerne til andre erhvervsformål og den ældste del, hvor der er restaurant, er fredet.
I folkemunde blev den del af Christianshavns Vold, der gik forbi fabrikken, kaldt for “Pølsevolden”.
Ud mod havnen, på Applebys Plads, ligger stadig bygningerne, der blev opført omkring 1912 til Den Danske Sukkerfabrikker (billedet herunder). I dag bliver de fortrinsvis brugt til boliger.
Arkitekten for byggeriet var arkitekten Emil Ferdinand Jeppesen (1851-1934). Virksomheden var en fortsættelse af fabrikken Phønix, der lå ved Christians Brygge, men som blev nedlagt i 1887. Sukkerfabrikken lå en periode i den nu nedlagte Hesingørgade ved Adelgade. Efter en brand, besluttede man at opføre nye bygninger på Christianshavn i stedet for.
Mellem Rabeshave og Overgaden Oven Vandet lå Christianshavns Brandstation. Den blev omkring 1904 flyttet til Markmandsgade på Amager.
Ud for Langebrogade blev der omkring 1907 anlagt en søbadeanstalt med fire bassiner – to til hvert køn. Søbadeanstalten var tegnet af stadsarkitekt Hans Wright (1854-1925) og både beregnet til offentlige bade og til skolernes svømmeundervisning.
