Haven blev anlagt på initiativ af kong Christian den 4 (1588-1648) omkring 1606 som en nyttehave, der forsynede hoffet med frugt og grøntsager.
Tidligere havde hoffet haft en mindre køkkenhave på Bremerholm.
Fra den kongelige urtehave blev der leveret bl.a. æbler, pærer kirsebær, blommer – men også mere eksotiske frugter som kvæder, mandler, figner og morbær. I 1624 rummede haven hele 1400 forskellige planter.
Haven blev også brugt til fornøjelser, f.eks. ringridninger. Området ud mod Østervold reserverede kongen til sit personlige brug og lod opføre et “sommerhus”, så han kunne trække sig tilbage fra hoflivet.
Huset blev udbygget flere gange og blev til Rosenborg Slot. Haven omkring det kaldes derfor også for Rosenborg Have.
I 1721 anlagde havearkitekten J. C. Krieger en barokhave foran slottet med buksbomhække, fontæner og statuer, som det var datidens stil.
Ved siden af haven lå et orangeri, i bygningen, som senere blev brugt af Livgardens Kaserne. Her kunne planter opbevares om vinteren i store potter, så de kunne flyttes ud i haven om sommeren.
Grundplanen i Kongens Have er i hovedtrækkene den oprindelige. I baroktiden var det moderne at anlægge alléer i de store haver, ofte dannet af lindetræer.
De to centrale alléer, Kavalergangen og Damegangen, er stadig hovedakserne i haven. Ved siden af slottet har man genskabt bede omgivet af lave buksbomhække, som de har set ud i den oprindelige rennæissancehave. Tegningen herover er en opmåling fra 1784.
I løbet af 1700-tallet mistede kongehuset åbenbart interessen for at bruge haven og holde den vedlige, så den groede til og forfaldt. Måske har det været for dyrt at passe den.
I 1770’erne blev den åbnet for offentligheden. Tidligere havde kun de kongelige og standspersoner haft adgang, men kong Christian den 7.’ s læge, J. F. Struensee, sørgede for, at haven blev åbnet for alle. Det blev senere brugt imod ham, fordi han blev anklaget for at have opfordet til “usædelighed” i haven. Det hed, at Struensee havde gjort haven til “gement forsamlingssted med mange liderligheder offentligt.”
Men fremover blev Kongens Have nu en mere folkelig park, der også var åbent om vinteren. Grundlæggeren af Tivoli, Georg Carstensen, arrangerede folkefester med fyrværkeri i haven.
Der kom restauranter og fra 1834 også et kursted, Rosenborg Brøndanstalt, hvor man kunne få en helbredende mineralvand. Johan Ludvig Heiberg understregede havens pæne borgerlighed med vaudeville-visen “Erindrer dem det var i Kongens Have”
Der var endnu frem til omkring 1900 et gartneri i haven, der leverede til hofhusholdningen.
Efter Københavns store brand i 1795 afgav hoffet en del af havens østlige del til boligbyggeri, og en ny gade Kronprinsessegade, blev anlagt. Langs gaden blev opsat et gitter, hvor der blev indføjet nogle små pavilloner, tegnet af stadsbygmester Peter Meyn.
Indgangen til haven fra Øster Voldgade og Georg Brandes Plads sker gennem den smukke Dronningeport, der er udført i 1910 af Helge Boysen-Møller (1874-1946).
Herkulespavillonen
For enden af Kavalérgangen ligger Herkulespavillonen. Den blev oprindeligt opført som De Blå Lysthus på initiativ af kong Christian den 4. i forbindelse med Rosenborg Slot. I lysthuset var der installeret lydkanaler, så et orkester i underetagen kunne underholde kongens gæster, når de sad på etagen ovenover.
Pavillonen blev i 1770’erne ombygget af arkitekt C.F. Harsdorff , så der i dag ikke er noget tilbage af den oprindelige bygning. Ved ombygningen blev de tre skupturer opstillet. I midten står den italienske billedhugger Giovanni Barattas (1674-1744) statue af den græske gud, Herkules. På hver side står i hver sin niche, mindre stauer af Orfeus og Eurydike.
Giovanni Baratta lavede Herkules-statuen i 1702 og Kong Frederik den 4. havde den med hjem fra Italien sammen med de to statuer af Orpheus og Eurydike.
Fra slutningen af 1700-tallet blev der udskænkning fra Herkulespavillonen, og midt i 1800-tallet sørgede bl.a. grundlæggeren af Tivoli, Georg Carstensen, for musikunderholdning af gæsterne.
Skulpturer i Kongens Have
Den ældste skulptur i haven er “Løven og hesten”, som kong Christian den 4. bestilte i 1617 hos den københavnske bronzestøber Peter Husum. Da han døde, inden skulpturen var færdig, blev den fuldført af hans kollega Jørgen Wulff. Skulpturen er en kopi af en tilsvarende, der findes på et museum i Rom.
Skulpturen stod i en periode ved kongens slot i Glückstadt i Holsten, og blev opstillet der som en slags drilleri mod kongens fætter, der havde svigtet ham i et slag i Trediveårskrigen. Løven, som sad i det danske rigsvåben, overfalder hesten, der indgik i fætterens adelsvåben.
“Løven og hesten” kom tilbage til Kongens Have i 1648 og indgår i et lille anlæg, der er omkranset af to søjler. De blev formentlig på Christian den 4.’s tid brugt i forbindelse med ringridningskonkurrencer i haven. Ophavsmanden til dem er ukendt.
I Rosenhaven tæt på Rosenborg Slot står en statue (herover) af dronning Caroline Amalie (1796-1881).
Hun var kong Christian den 8.’s anden hustru og gjorde et stort arbejde for bl.a. københavnske børn. Hun oprettede bl.a. en skole og et børneasyl i Rigensgade. Statuen er udført af Vilhelm Bissen og opstillet i 1896.
Midt i Kongens Have er et rundt bassin, hvor de stor en lille springvands-statue (herover). Den hedder “Drengen på svanen”, og er udført af Hermann Ernst Freund (1786-1840) i 1839.
På dens plads stod allerede på kong Christian den 4.’s tid en statue, der forestillede en nøgen kvinde, der dyppede sin fod i vandet. Kongen brød sig imidlertid ikke om den eksplicitte nøgenhed, og bad om at få opstillet en anden statue i stedet. Den kongelige billedhugger udførte en figur, der forestillede en dreng med en gås. Da den skulle restaureres, valgte Herman Freund at lave sin egen version.
Skulpturen “Ekko” (herover) er udført af Aksel Hansen (1853-1933) og udført i 1888. Den blev opstillet i 1898 som en gave fra brygger Carl Jacobsen.
Ekko en figur fra den græske mytologi. Hun blev engang pålagt den straf, at hun skulle gentage det sidste ord, der blev sagt til hende.
Figuren “Liden Gunver” (herover) er udført af billedhuggeren Theobald Stein (1829-1901) og opstillet i Kongens Have på foranledning af Ny Carlsberg Fondet i 1909. Gunver er nok inspireret af digteren Johannes Ewalds syngespil “Fiskerne” fra 1779, hvor der bl.a. står om den tankefulde Gunver: “O vogt dig, mit barn, for de falske mandfolk”.
Tæt på indgangen ved Gothersgade og Kronprinsessegade står en stor skulptur (herover) af politikeren Viggo Hørup (1841-1902) som minde om, at han tog initiativ til, at der blev fri adgang til Kongens Have. Skulpturen er udført af Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) og blev til efter en folkeindsamling.
På soklen er relieffer, der illustrerer de danske bønders udvikling, fra stavnsbåndet til højskolen. Hørup var medlem af partiet Venstre, og bøndernes vilkår lå ham meget på sinde.
Tæt på indgangen til Rosenborg Slot står Arthur Jacques Le Ducs (1848-1918) Hjortegruppe (herunder), der blev opstillet i 1910 som en gave fra brygger Carl Jacobsen.
“Kamp med en slange” (herunder) er udført af den britiske billedhugger Thomas Brock (1847-1922).
I den sydvestlige del af haven ud mod Gothersgade står Robert Jacobsens (1912-1993) skulptur “Happiness” (herunder). Den er havens nyeste kunstværk og er måske fra 1971.
