Spring til indhold

Sankt Johannes Kirke

Udsigt fra Nørre Fælled mod Sankt Johannes Kirken. Maleri udført af Ferdinand Richardt, 1869 (Københavns Museum).

Ved Sankt Hans Torv ligger Nørrebros første kirke, Sankt Johannes.

Kirken er opført i 1861 efter tegninger af arkitekten Theodor Sørensen (1825-1867). Tanken om en kirke på Nørrebro blev bl.a. fremsat af teologen Ludvig Helweg i 1852.

Han tog initiativ til at danne en forening til opførelse af en ny kirkebygning i bydelen, der var begyndt at vokse. Men sognemæssigt hørte Nørrebro til enten Vor Frue Kirke eller Trinitatis Kirke – og dertil var det en lang vej at gå.

Foreningen samlede penge ind, og med et større bidrag fra en pastor Rafn, kunne grundstenen lægges i 1856.

Sankt Johannes Kirkes indvielse (Illustreret Tidende 1860-61)

Kirken har fået sit navn efter torvet, der allerede i slutningen af 1700-tallet blev udgangspunkt for de vogne, der kørte københavnerne i skoven, bl.a. til Sankt Hans. Hans er en kort form af det danske navn for bibelens Johannes.

Grunden blev skænket af Krigsministeriet og kommunen.

1858 - Plan af forstaden Nørrebro (Københavns Stadsarkiv) Udsnit

Kirkens altertavle er udført af J. L. Lund var oprindeligt lavet til Vor Frue Kirke i København i 1818. Prædikestolen er udformet af kirkens arkitekt, Theodor Sørensen.

I 1876 skænkede brygger J. C. Jacobsen to relieffer til kirken. De forestiller “Kristus og den bodfærdige kvinde” (udført af Vilhelm Bissen) og “Kristus vasker Peters fødder” (udført af Nicolai Schmidt). I koret blev der ved kirkens 50 års jubilæum i 1911 opsat glasmalerier, som var en gave fra Carl Jacobsen.

Udenfor kirken blev der i 1881 opført et ligkapel. På kirkens sydside står en mindesten for kirkens første præst, Rudolf Frimodt, og på nordsiden en mindesten for pastor Axel Rindom, der virkede ved kirken fra 1862 til 1902.

Interiør
Kirkerummet er domineret af de kraftige søjler og de lyse, blåmalede hvælvinger.

Til at begynde med omfattede Sankt Johannes sogn også Østerbro, hvor der endnu ikke boede ret mange mennesker.

Men da denne bydel voksede i 1870’erne, tog man initiativ til at dele Johannes sogn og bygge Sankt Jakobs Kirke ved Østerbrogade.

På det tidspunkt var der 40.000 indbyggere i Sankt Johannes Kirkes sogn, og præsterne kunne dårligt følge med.

Senere udskiltes fra Sankt Johannes sogn en række andre sogne på det tætbefolkede Nørrebro, og der blev opført nye kirker, bl.a. Sankt Stefans Kirke, Sankt Jacobs Kirke, BethlehemskirkenBrorsons KirkeHellig Kors KirkeNazareth KirkeSankt Andreas Kirke og Blågårds Kirke.