Flyvningens historie i Danmark startede på Kløvermarken på det nordlige Amager, men i 1920’erne etableredes en flyveplads ved Kastrup. Grunden til placeringen her var, at man var tæt ved vandet, som var en fordel for vandflyverne, som man mente ville være fremtidens transportmiddel.
I starten var det blot en græsmark, men i dag en af Europas betydningsfulde lufthavne.
I 1930’erne blev flyvningen mere omfattende, og der begyndte at komme faste ruter. Derfor byggedes i 1939 en lufthavnsterminal, tegnet af arkitekterne Vilhelm Lauritzen. Terminalen lå i den østlige del af lufthavnen, men blev i 2000’erne flyttet til den vestlige del og bliver nu brugt til VIP-modtagelser o.lign.
Efter krigen voksede luftfarten fortsat, og man indledte flyvning til andre verdensdele, ikke mindst USA. I 1960 byggedes endnu en terminalbygning (den nuværende Terminal 2), som man kækt sagde lå ”på bygrænsen til Los Angeles”
Københavns Lufthavn er Amagers – og Danmarks – største arbejdsplads, men næsten 22.000 ansatte.