Kløvermarken er en del af Christianshavns Fælled. Fælleden var opdelt i Kløvermarken og Græsmarken.
I 1910 fandt den første danske flyvning sted på Kløvermarken. Flyveren Robert Svendsen fløj uafbrudt i 18 minutter og nåede helt op i 84 meters højde. Senere samme år fløj han helt til Sverige.
I 1920’erne blev flyvningen flyttet til Københavns Lufthavn ved Kastrup, men den militære fllyvning fortsatte nogle år på Kløvermarken.
I 1945 indrettedes en omfattende flygtningelejr på Kløvermarken, for at huse de nogle af de mange tyske flygtninge, der kom til Danmark i 2. Verdenskrigs sidste måneder.
Lejren bestod af træbarakker, og blev indhegnet med pigtråd, for det var forbudt for beboerne at komme udenfor lejrområdet. Der var skoler, børnehave, kirke, biografer m.m.
I dag bruges Kløvermarken til boldbaner. I nyere tid har der været planer om et boligbyggeri på arealet, men det er opgivet igen.