Amagertorv og Gammeltorv er de ældste torve i København.
Gammeltorv har med sikkerhed været brugt fra år 1200, men kan godt have eksisteret tidligere og været det centrale torv for det allerældste København.
Torvet ligger i forbindelse med Nytorv og de to kaldtes også under ét også blot ”Torvet”.
Trafikalt var torvet også centrum i byen, for herfra udgik de to udfaldsveje, Vestergade og Nørregade.
Efter den store brand i København i 1728 besluttede man at friholde torvet for bebyggelse, så det kunne udgøre et ”brandbælte”, hvis byen igen skulle blive ramt af ildebrand og de to torve udgør derfor i dag en stor, åben plads.
På torvet lå byens administrative centrum, Københavns rådhus, hvor der var rådsstue, skrivestue og arkiv. I Rådhusets kælder lå et fængsel og stadens vinkælder. Rådhuset ses på billedet herover.
Fra gammel tid blev byens ting på holdt torvet. Indtil 1627 stod også byens skafot og kag her foran rådhuset, indtil den blev flyttet til Nytorv.
Her blev f.eks. ærkebiskop Didrik Slagheck henrettet i 1522, efter at han var blevet beskyldt af kongen for at være ansvarlig for blodbadet i Stockholm. For at vanære ham, lagde man løkken om hans hals og førte ham til galgen, men fjernede så rebet og smed ham i stedet på et bål.
Det var formentlig på grund af torvets administrative rolle, at der i 1536 her blev holdt et rigsrådsmøde, hvor man indførte reformationen i Danmark. Begivenheden har fået et mindesmærke på Bispetorvet.
Gammeltorv var fra Københavns første tid byens vigtigste handelsplads.
Handelen var reguleret og måtte kun finde sted på ugens to torvedage, onsdag og lørdag, hvor bønder fra oplandet kunne sælge deres varer. De andre ugedage var forbeholdt byens egne handlende.
På de to torvedage kom bønder og handlende fra oplandet og falbød deres varer fra boder eller vogne. På Gammeltorv mødte man især konerne fra Valby, der solgte mælk, æg, flæsk, fjerkræ og kaniner. På torvet stod også byens vægt.
Gammeltorv blev også brugt til underholdning. F.eks. blev der holdt en ridderturnering i 1559 i anledning af kong Frederik den 2.’s kroning (tegningen herunder).
Caritasbrønden
Caritasbrønden blev opsat i 1608 under kong Christian den 4. og er Danmarks ældste, bevarede renæssancebrønd og Europas næstældste – kun overgået i alder af et tilsvarende i Bruxelles.
Fontænen skulle pryde den brønd, som forsynede borgerne med drikkevand. Vandet var transporteret ind til byen fra Emdrup Sø og Utterslev Mose gennem render og ledninger, der var lavet af udborede træstammer.
Vandet i søerne lå op til ni meter højere end Gammeltorv, og niveauforskellen var tilstrækkelig til, at vandet kunne flyde gennem stammerne. Under brønden er der et stort kammer, hvor vandet blev opsamlet.
På foden, der bærer karret foroven, er Christian den 7.’s monogram og Københavns våben.
På toppen af springvandet er en figur, der symboliserer brøndens navn, ”caritas”, der betyder moderkærlighed eller næstekærlighed. Figurerne forestiller en mor og hendes børn, og de blev udført af billedskæreren, Statius Otto, fra Lüneburg i Tyskland.
Oprindeligt strålede der vand ud af kvindens bryster og drengen tissede. Det syntes man dog i 1800-tallet var anstødeligt, så det blev ændret. Senere er denne funktion blevet genetableret.
Til gengæld blev der i 1890 sat kobberdelfiner på fundamentet, og de kan sprøjte vand både ud af mund og næsebor. Samtidig med anlægget af bassinet under selve springvandet, blev der bygget en kumme, der blev tegnet af Ludvig Fenger.
På kongelige festdage springer brønden med guldæbler, der danser på de opadgående vandstråler fra fontænen. Æblerne er kobberkugler belagt med 24 karat guld.
Gammeltorv er omgivet af ældre ejendomme.
På hjørnet af Frederiksberggade blev der i 1899 opført en forretningsejendom tegnet af arkitekten Johan Schrøder (1836-1914) (billedet herover). Bygningen danner en spids vinkel, p.gr.a. torvets irregulære form, der er langt ældre end Frederiksberggade.