Spring til indhold

Krystalgade

Gaden hed indtil 1818 Skidenstræde, måske fordi “Byens Rende” – en åben kloak – løb gennem gaden. I kvarteret boede en del af byens socialt dårligt stillede.

Da gaden blev brolagt – eller “krystalleret”, som man kaldte det – brugtes også navnet Cristal Gaden. Da kloakrenden blev nedlagt i 1818. bad beboerne om af få navnet ændret til Krystalgade.

Ved Skidenstræde lå i 1600-tallet den lille Hattemagerens Gang, der nu er forsundet.

Navnet Krystalgade blev først officielt i 1818, men på Geddes kort fra 1757 optræder på det dog som et parallelt navn sammen med det gamle “Skidenstræde”. (Udsnit af kort i Københavns Stadsarkiv)

I dag ligger bl.a. Københavns Synagoge, det tidligere Zoologisk Museum og Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Biblioteket lå indtil 1993 på Kultorvet.