Ved siden af Københavns Slot på Slotsholmen var der i hvert fald fra begyndelsen af 1700-tallet en ridebane med tilhørende stalde. Kongehuset brugte mange heste – både til transport og fornøjelser.
Sammen med opførelsen af Christiansborg Slot i 1730’erne blev der bygget et nyt og større rideanlæg . Staldene kunne i 1746 rumme 87 rideheste og 165 køreheste.
Ud mod kanalen, hvor Vindebrogade går i dag, lå andre staldbygninger og vognremiser. Én af disse, blev brugt som fundament for Thorvaldsens Museum.
Den centrale plads blev forbeholdt hestene, mens fodgængere og andre måtte bevæge sig langs sidebygningerne i de karakteristiske kolonader.
På hver side af pladsen ligger de to store bygninger, der rummer hhv. ridehuset og staldene. Hestene boede i luksuriøse omgivelser, som det ses af Illustreret Tidendes billede herover.
I dag er der knapt så mange heste i staldene, men til gengæld bruges de af Den Kongelige Stald-etat til at opbevarer kongehusets biler.
Staldmesteren og en del af personalet boede i Staldmestergården (se nærmere under Frederiksholms Kanal).
Hofteateret blev indrettet i en etage over den sydlige staldbygning i 1766.
Ridebanen blev dog også brugt til andet end ridning. Der blev f.eks. arrangeret opvisninger og folkefester og da kong Christian den 7. blev indsat som konge i 1767, var der gratis bespisning af tilskuerne her.
I 1857 fremvistes på ridebanen for første gang i Danmark en kulbuelampe, der senere blev almindelig som gadebelysning.
Samme år var der ballonopstigning fra ridebanen, men det lykkedes ikke rigtig for den svenske ballonskipper, Victor Granberg, at få ballonen i luften. Det var ved den lejlighed, at udtrykket “Den går ikke, Granberg” opstod.
I bygningen mellem Hofteateret og Christiansborg havde Videnskabernes Selskab til huse, og her viste H. C. Ørsted sine forsøg med elektromagnetisme for første gang.
