Slagtning og handel med kreaturer fandt oprindeligt sted ved Trommesalen, men i 1879 bøjede byens styre sig for protester over bl.a. lugtgener, og man flyttede aktiviteterne til et nyt kvægtorv på Halmtorvet ved siden af Vestre Gasværk.
Arealet havde tilhørt ejendommen “Enighedsværn” (se nærmere under Tietgensgade) og man skaffede mere plads ved at inddæmme et stykke af Kalveboderne.
De første bygninger blev indviet i 1880’erne og var tegnet af arkitekten Hans J. Holm (1835-1916). I 1901 åbnede en stor salgshal for kreaturer – Øksnehallen – som var tegnet af arkitekt Ludvig Fenger (1833-1905) og i 1908 kom en salgshal for kød til. Den var tegnet arkitekt Hans Wright (1854-1925).
På kvægtorvet foregik også handel med heste og fra 1926 også med fjerkræ, der hidtil var blevet solgt på Gammeltorv.
I begyndelsen af 1930’erne blev området udvidet med bygninger, hvor man samledes al handel med kød, flæsk og fjerkræ. Denne del fik i folkemunde betegnelsen Den hvide kødby, men det ældre kvægtorv kaldtes for Den brune kødby – efter de forskellige bygningers farve.
Det industrielt prægede kvarter fik sine egne veje, der blev navngivet Staldgade, Slagterboderne, Slagtehusgade, Flæskeboderne , Kødboderne og Høkerboderne.
Den Hvide Kødby blev tegnet af Stadsarkitektens kontor i Københavns Kommune ved arkitekterne Tage Rue og Curt Bie under ledelse af Poul Holsøe.
I Kødbyen ligger endnu nogle af de virksomheder, som har forarbejdet kød til charcuterivarer, konserves o. lign. Det gælder f.eks. J. Steffensens fabrikker og Hafnia Skinkekogeri.
På Flæskeboderne lå fra 1917 Søren Houlbergs kødkonservesfabrik, der var grundlagt i 1889 som skibsprovianteringsforretning i Nyhavn.
