Vejen er udstykket fra Vodroffsgård af oberstløjtnant Peter Godtfred Ramm (1834-1917). Han var optaget af det skandinaviske og gav derfor vejene i udstykningen navne efter de Skandinaviske lande: Danasvej, Sveasvej (efter Sverige) og Norsvej (efter Norge).
Endvidere blev to veje opkaldt efter to af Kalmarunionens dronninger: Margrethevej og Filippavej.
Margrethesvej blev i 1918 omdøbt til Suomivej (efter Finland).
På Suomisvej 6 startede Frederik Læssøe Smidth (1859-1899) i 1883 et firma, der efterhånden voksede til det verdensomspændende F. L. Smidth – eller FLS Industries, som det hedder i dag.
Til at begynde med lå firmaets kontor i en lejlighed i huset, som Frederik Smidth havde lånt af sin mor. Senere overtog virksomheden hele ejendommen og havde hovedsæde her, indtil den flyttede til Valby, hvor den fik et omfattende fabriksområde ved Vigerslev Allé.