I 1800-tallet blev Christianshavn præget af industri, ikke mindst jernindustrien, med skibsbyggeriet Burmeister & Wain (B&W) som den absolut største virksomhed.
Det blev grundlagt i 1843 i Købmagergade 46 som mekanisk virksomhed af Hans Heinrich Baumgarten, der gik i kompagniskab med Carl Christian Burmeister.
Senere trådte Baumgarten ud og blev afløst af William Wain.
Burmeister og Wain har – udover at give navn til hele virksomheden – fået veje opkaldt efter sig, i henholdsvis Burmeistergade og William Wains Gade.
I 1846 flyttede fabrikken til hjørnet af Overgaden Neden Vandet og den senere nedlagte Lille Sofiegade.
Her lå danserestauranten Kjærulffs Have, som firmaet overtog og omdannede til maskinværksted. Allerede året efter produceredes den første dampmaskine, som blev leveret til en lille udflugtsdamper, der sejlede i Næstved.
Der blev etableret et egentligt skibsbyggeri og byggede som det første en hjuldamper til postvæsenet og snart fulgte fartøjer til flåden.
Desuden fik man fra 1865 indrettet beddinger på “Engelskmandens Plads”, hvor der tidligere havde været et skibsbyggeri, drevet af Peter Appleby. Denne del af skibsværftet ses på tegningen herover.
I den kommende årtier udvidede virksomheden støt i Ovegaden og efterhånden også på hele den vestlige del af Christianshavn.
Virksomheden havde succes, fordi den kom ind på markedet i de år, hvor handelsflåden blev omstillet fra sejlskibe af træ til dampdrevne stålskibe.
Allerede i 1800-tallet havde B&W mange ansatte. i 1855 beskæftigedes 200 mand og ti år senere var der 1.000.
Virksomheden tog på forskellige måder ansvar for arbejderne, f.eks. ved at medvirke til dannelsen af en syge- og begravelseskasse i 1863 og stiftelsen af en byggeforening i 1865. Byggeforeningen fik om det første sted i København opført arbejderboliger i Sverrigsgade på Amager.
I 1871 blev firmaet omdannet til et aktieselskab under navnet Burmeister & Wains Maskin- og skibsbyggeri, med finansmanden C. F. Tietgen som investor.
Pladsen på Christianshavn blev mere og mere trang, og allerede fra 1872 flyttede man en del af skibsbyggeriet til Refshaleøen.
Dermed kom denne del af værftet til at ligge tættere på de større vandybder i Øresund, og det blev muligt at bygge skibe med større dybgang. Carl Baagøes maleri herunder viser beddingerne på Refshaleøen omkring 1888.
Værftet på Refshaleøen blev anlagt på opfyldt land mellem Holmen og befæstningsanlægget Lynetten, som lå på en kunstig ø.
Efterhånden blev der opfyldt mere og mere land og Holmen og Lynetten blev forbundet med hinanden.
På Refshaleøen var der plads til at udvide virksomheden, og da man omkring 1900 begyndte at producere dieseldrevne skibe, gik det hastigt fremad.
Én af værftets kendte nybygninger med dieselmotor var skibet “Selandia”, der blev leveret til ØK i 1912.
Herunder ses skibsværftet på Refshaleøen omkring 1940.
I midten af 1950’erne anlagde værftet en 200 meter lang tørdok, så de stadig større skibe kunne repareres.
På Christianshavn blev værftsbygningerne efterhånden omdannet til et maskinbyggeri. B&W producerede ikke bare skibsmotorer, men også maskiner i alle størrelser, lige fra mejericentrifuger til lokomotiver.
Kort efter år 1900 begyndte Burmeister & Wain at bygge dieselmotorer og fik dermed nye markedsområder. Motorerne kunne dels bruges i skibe, men blev også solgt til f.eks. de elektricitetsværker, der blev etableret mange steder på denne tid.
Motorproduktionen kom efterhånden til at fylde så meget, at man i 1920 måtte flytte en del af den til et nyt, opfyldt areal ved Teglholmen i Københavns Sydhavn. Der blev bl.a. bygget en meget stor, rund støberihal, der ses på billedet herover fra omkring 1920. Hallen har givet navn til Støberigade.
De mange bygninger på Christianshavn var dog fortsat i brug og samlet var B&W i 1930’erne Danmarks største arbejdsplads med 8.000 ansatte. I alt produceredes ca. 1.000 skibe i firmaets levetid.
Den ældre del af værftet blev i besættelsestiden tvunget til at udføre arbejde for tyskerne. Det medførte, at de allierede bombede værftsområdet i 1943.
I 1970’erne begyndte virksomheden for alvor at mærke konkurrencen fra udlandet. I 1980 solgtes motorfabrikken i sydhavnen til det tyske firma MAN, som videreførte denne del af virksomheden under navnet MAN B&W, hvor den stadig ligger ved Teglholmsgade.
Alle produktionsbygningerne på Christianshavn er revet ned, og i stedet er der opført boligbyggeri i bl.a. David Balfoursgade og på Hammershøis Kaj. I Wildersgade ligger stadig nogle af B&W’s administrationsbygninger og ved Knippelsbrogade det såkaldte “ørkenfort”, der blev opført i 1962 som kontorbygning for B&W.
På Refshaleøen er en række af værftets bygninger bevaret, men nu omdannet til andre formål.
Skibsværftets nyeste produktionsbygninger er kæmpemæssige haller, der kan ses vidt omkring. Endnu ligger der på Refshaleøen mange af værftsbygningerne og de tilhørende dokanlæg. I dag bruges de til en mangfoldighed af andre formål, f.eks. koncerter.
På pladsen mellem Nicolai Eigtveds Gade og Christians Kirke står skulpturen “Seasurge” (billedet herunder), der er udført af Morten Stræde. Den blev opstillet som et minde om B&W. Foran skulpturen ligger en tidstavle med højdepunkter i skibsværftets historie.
