Spring til indhold

Hospitalsvej

Vejen har fået sit navn efter Frederiksberg Sogns Sygehus, som lå her. Det var grundlagt i 1863 som en kombineret institution for fattige, syge og åndssvage.

Tidligere havde sognet haft et fattighus på Allégade, hvor der også var sygestuer og kommunekontor.

I 1868 forlod fattigvæsenet bygningerne, og en del af dem blev overtaget af lægen Frantz Howitz, der drev et privat sygehus.

I 1885 blev der opført en ny hospitalsbygning, hvor der var plads til 36 patienter.

Hospitalets bygninger lå på Howitzvej, hvor nu bl.a. Solbjerg Kirke samt Frederiksbergs domhus, politistation og brandstation ligger.

Frederiksberg Hospital ca. 1900. Foto af Heinrich Barby (Frederiksberg Stadsarkiv).

Efterhånden blev pladsen dog utilstrækkelig til at dække behovet på det stadigt voksende Frederiksberg, og i en periode måtte man lægge patienterne udendørs i telte.

Kommunen besluttede derfor omkring 1900 at købe en større grund mellem Nyelandsvej og Godthåbsvej, hvor et nyt Frederiksberg Hospital blev opført.

I 1903 blev det gamle hospital nedlagt.

De sidste hospitalsbygninger blev revet ned i begyndelsen af 1930’erne.