Spring til indhold

Rolighedsvej

Rolighedsvej er en del af et gammelt vejforløb til landsbyerne nordvest for København.

Vejen er opkaldt efter landstedet Rolighed, der ligger på Rolighedsvej 21.

Rolighed (herover) blev bygget i 1770 af købmand og skibsreder Conrad Fabritius de Tengnagel. 

Det blev opført som som et lille herregårdsanlæg med en hovedbygning i rokokostil. Det vides ikke, hvem der har tegnet huset.

Flere kendte personer har i perioder boet på Rolighed, f.eks. arkitekten C. F. Hansen og digteren Jens Christian Hostrup, der har givet navn til boligbebyggelsen Hostrups Have overfor.

I 1855 købte Landbohøjskolen Rolighed og anvendte gården bl.a. til rektorbolig. I dag bruges stedet til undervisningsformål. Bygningerne er fredet.

Ved siden af Rolighed ligger Københavns Sygehjem (billedet herunder), der blev opført efter koleraepidemien i København i 1853. Bygningerne er betalt af en privat indsamling og tegnet af arkitekten Harald Conrad Stilling (1815-1891). Hjemmet åbnede i 1859.

Formålet med sygehjemmet var at tilbyde ophold til borgere og embedsmænd, der var langvarigt syge, uden at de behøvede at komme under fattigforsorgen. Initiativet til at oprette institutionen kom fra lægen Ludvig Israel Brandes (1821-1894). L. I. Brandes Allé lige overfor hjemmet er opkaldt efter ham.

Sygehjemmet flyttede i 1922 til Hyldegårds Tværvej i Ordrup.

Ved hjørnet af Bülowsvej ligger Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums bygninger fra 1883. Det havde til formål at fremme kvaliteten af kvægproduktionen i det danske landbrug. Insititutionen var fra starten en del af Landbohøjskolen, men med selvstændig ledelse. Senere blev det en del af Aarhus Universitet og flyttede til Foulum i Jylland.

Landøkonomisk Laboratorium blev grundlagt af N.J. Fjord (1829-1891), hvis statue stadig står foran bygningerne. N. J. Fjords Allé, der ligger lige overfor, er opkaldt efter ham.

I 1870’erne blev en del af Falkonergårdens jord udstykket og dermed opstod Falkonergårdsvej. I 1890’erne kom der nye udstykninger syd for Rolighedsvej, på de jorder som Landbohøjskolen havde haft som forsøgsmarker.

Denne udstykning blev til villavejene Doktor Abildgaards Allé, L. I. Brandes Allé og N. J. Fjords Allé. På kortet herunder fra omkring 1890 er der stadig åbne marker, hvor vejene blev anlagt.

Det opvoksende kvarter fik i 1890 sin egen kirke, nemlig Sankt Thomas Kirke.

På hjørnet af Falkoner Allé lå fra 1859 De Rubenske Fabrikker. Det var et bomuldsvæveri, som var grundlagt af I. H. Rubens og især drevet af hans søn Bernhard Rubens.

Rubens Fabrikker tegnet af Rasmus Christiansen, 1890. Tegningen stammer fra et mindealbum som direktøren fik af sine medarbejdere ved sit sølvbryllup (Nationalmuseet).

Virksomheden var en af de største på Frederiksberg, men lukkede i 1927. På arealet blev i stedet i 1936 opført bebyggelsen Hostrups Have.