Spring til indhold

Sixtusvej

Vejen har navn efter kanonbatteriet Sixtus, der var en del af befæstningen på Holmen.

Indtil 1933 hed vejen Backersvej.

Den udgik fra Kastrupvej og drejede skarpt mod syd. Vejstrækningen fra vejsvinget og nordpå til Øresundsvej hed dengang Lynette Allé.

Udsnit af kort fra 1929 (Trap, 4. udgave).

På den nordlige side af Sixtusvej ligger vejene i Villagrundejerforeningen Øresund, der er beskrevet i artiklen om Kongedybs Allé.

Foto af villabyen i dens tidlige år. Sixtusvej ses i forgrunden og huse på Backervej i baggrunden. Til venstre Sundby Vandtårn, der lå i Lergravsparken.

Husene på sydsiden af Sixtusvej er opført som en del af byggeforeningen Valhal. Den blev stiftet i 1900 og bestod af 70 grundejere.

En del af villaerne i “Valhal” blev tegnet af arkitekten Christian Edvard Sylow (1866-1930).