Vejen er opkaldt efter bogtrykker Christian Peter Bianco Luno (1795-1852), som ejede landstedet Christianshvile.
Ejendommen lå omtrent på hjørnet af Grundtvigsvej og Henrik Steffens Vej.
Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S lå i Otto Mønsteds Gade.
Bianco Lunos Allé blev anlagt i 1850’erne sammen med Bianco Lunos Sideallé, der lå vinkelret på vejen.
Sidealléen blev i 1879 omdøbt til Grundtvigsvej.