Anlægget er bygget 1900-1902 og tegnet af Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger sammen med Ludvig Clausen.
Latrinen – altså indholdet af de københavnske lokummer – blev hentet af natmændene, der samlede det i tønder natten, og kørte det til en latrinkule udenfor byen. Indtil 1779 lå kulen på Christianshavn, lige bag ved Vor Frelsers Kirke.
I 1770’erne kom der klager over latrinkulen fra naboerne, og den blev derfor flyttet til Christianshavns Fælled. Her blev den indrettet, så indholdet kunne ledes ud over de omkringliggende flader, hvor det tørrede, så det kunne sælges som gødning.
Latrinkulerne havde også militær betydning, for man beregnede, at de i givet fald kunne beskydes fra Christianshavns Vold, så indholdet ville plaske fjenden i ansigtet!
Kulerne lå ved Markmandsgade og var i brug til 1854, hvor der blev anlagt en renovationsplads nærmere kysten.
Efter koleraepidemierne i 1850’erne, begyndte man at arbejde for kloakering, men først i 1893 lykkedes det at få flertal for et nyt kloaksystem. Ledningerne føres bl.a. til den nyanlagte pumpestation på Amager, hvorfra spildevandet pumpes ud i Øresund.
Som nabo til pumpestationen anlagde Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab en samlestation for den latrin, som stadig blev opsamlet og anvendt til gødning. De gamle trætønder blev dog erstattet af ståltønder med tætsluttende låg. På stationen kunne landmændene selv afhente latrinen og fra 1907 blev den kørt ud til Amager med toget.
Latrinstationen var moderne indrettet med dampmaskiner til produktion af damp til rensning af tønderne. Tønderne kørtes på et transportbånd, så anlægget fik et ”industrielt” præg. Folkeviddet opfattede dog ikke anlægget som moderne, og døbte det ”lortemøllen”.
