Flere vejnavne i denne del af Nordvestkvarteret har pigenavne. Nogle af dem har måske relation til kongehuset, og Dortheavej kan være opkaldt efter enten Kong Christian den 1.’s eller Christian den 3.’s dronning.
Dortheavej blev anlagt omkring 1900, som en gennemgående vej fra Utterslev landsby til Frederiksborgvej.
Syd for Tomsgårdsvej har vejen tidligere næsten udelukkende været bebygget med industribygninger, hvoraf nogle stadig er bevaret.
I de senere år er der dog opført nye boliger, som f.eks. længen på Dortheavej 2 fra 2018, der er tegnet af arkitektfirmaet BIG. Boligblokken snor sig måske for at spille sammen med industribygningen ved siden af.
I krydset med Bispevej ligger nemlig den snoede bygning, der husede virksomheden Farvemøllen. Den er fra 1934 og opført for De Forenede Malermestre.
På Dortheavej 10 blev der i 1900 opført fabriksbygninger for Københavns Talgsmelteri (herover). Bygningerne var tegnet af bl.a. ingeniør Niels Vang.
Dengang lå den udenfor byen, så forureningen fra den ildelugtende produktionen ikke generede naboerne. Da byudviklingen efterhånden nåede herud, kom fabrikken til at ligge i en område, hvor der også var boliger. og virksomheden måtte ofre mange penge på at “neutralisere” lugten.
På hjørnet af Tomsgårdsvej ligger en tidligere laboratoriebygning til en spritfabrik. Den blev fra 2004 overtaget af Islamisk Trosamfund, der har indrettet den til Tauba Moskeen.
I den tidligere børstefabrik på Dortheavej 61 ligger i dag Ungdomshuset (herover), der flyttede hertil i 2008, da det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69 blev revet ned.
På Dortheavej 75 ligger Schous Børnehus, der blev oprettet i 1940’erne som en privat vuggestuer og børnehave for de ansatte ved Schous Fabrikker på Rentemestervej. Grundlæggeren var Helen Schou, der var gift med én af fabrikkens ejere.