Vejen er opkaldt efter gården Bellahøj, der lå her.
Gården lå tidligere i landsbyen Utterslev, men blev flyttet i forbindelse med omfordelingen af landsbyjorden i slutningen af 1700-tallet.
På kortet herunder fra 1830, ses gården på bakkedraget mellem Utterslev og Brønshøj.
Gården blev overtaget af grosserer Moses Levin Mariboe (1760-1830), der brugte den som lystejendom og opkaldte den efter sin hustru Isabella Henriques. Fra gården var der udsigt ind over København.
Gården blev købt af Københavns Kommune i 1926. Bygningerne findes stadig, og en nu Restaurant Bellahøj, der åbnede i 1937.
Bag gården ligger nogle oldtidshøje fra bronzealderen.
Ved siden af Bellahøj ligger villaen Ny Bellahøj, som i slutningen af 1800-tallet husede ejeren af Bellahøjs svigerforældre.
Bellahøjvej var oprindeligt blot en vej, der førte hen til gården fra Frederikssundsvej. I 1920’erne blev den ført videre til Godthåbsvej.
Mellem Bellahøj og Hulgårdsvej ligger et åbent areal, der bl.a. bruges til udstillinger og som campingplads. Det var lykkedes at friholde bakken for bebyggelse indtil 1960’erne, hvor Bella Centret blev bygget.
I 1938 afholdtes den første, store landbrugsudstilling her og fra 1939 og de fleste år frem til 1967 blev der hvert år holdt dyrskue.
Fællesdyrskuet for Sjælland havde siden 1882 været holdt i Roskilde, Hillerød og Næstved, men blev en del af landbrugsudstillingen og tiltrak et publikum fra København, der ikke havde tilknytning til landbrug.
Langs Bellahøjvej opførtes i 1950’erne højhusbebyggelsen Ved Bellahøj.
I slutningen af 1950’erne blev Bellahøjbadet bygget i den nordlige ende af Bellahøjvej. Det er tegnet af arkitekterne Tyge Hvass og Mogens Christiansen.
Badet var det første, som den kommunale badekommission foreslog i København.
Hvor Bellahøjbadet ligger, lå tidligere gården Lille Bellahøj.
Bellahøj gav navn til såvel en telefoncentral (“Bella”), der lå på Håbets Allé, og Bella Center, der blev bygget ved Hulgårdsvej i 1965, men senere flyttede til Amager.