Vejen har navn efter landstedet Bellahøj (se nærmere under Bellahøjvej).
I 1950’erne opførtes 28 såkaldte “punkthuse” – altså fritliggende højhuse – på Bellahøjbakken.
Ved at bygge højt, kunne der skabes plads til grønne arealer omkring bygningerne.
Bebyggelsesplanen for området blev fastlagt allerede i 1944.
Byggeriets arkitekter var bl.a. Tage Nielsen og Mogens Irming, og det var ét af Danmarks første højhusbyggerier. Inspirationen kom bl.a. fra den franske arkitekt Le Corbusiers industrielt baserede boligbyggerier.
Flere forskellige boligselskaber gik sammen om at opføre Bellahøj-bebyggelsen. De lod hver deres arkitekter stå for den nærmere udformning af husene: F.C. Lund, Dan Fink, Svenn Eske Kristensen, Ole Buhl, Harald Petersen, Edvard Heiberg og Karl Larsen.
Punkthusene er mellem ni og 13 etager høje. De blev opført i jernbeton med præfabrikerede byggeelementer og bygget ved hjælp af den såkaldte glideforskalning, hvor huset bygges op nedefra. Metoden blev testet i et prøvehus i Herlev.
Husene er to og to forbundet med en trappe- og elevatorbygning i glas. Der var til hver blok et underjordisk parkeringsanlæg.
I alt har bebyggelsen ca. 1.300 lejligheder. Hver lejlighed havde sit eget køleskab som blev drevet af et kompressoranlæg på taget af hver blok.
I folkemunde blev Bellahøj-bebyggelsen kaldt for “havregrynshusene”, både fordi de lignede havregrynspakker, men sikkert også fordi huslejen var forholdsvis dyr og man kunne være nødt til at leve af havregryn, for at få råd til at bo her.
Ved Bellahøj er delt i to dele med et grønt område imellem. Derfor har vejen officielt navnene Ved Bellahøj Nord og Ved Bellahøj Syd.
Imellem de to halvdele ligger stadig landstedet Bellahøj, der nu er restaurant. Bagved ligger Bellahøjparken, der blev anlagt i 1950’erne, hvor Bellahøjs haveanlæg lå.
Her anlagdes i 1938 en friluftsscene i forbindelse med den store landbrugsudstilling på Bellahøjmarken. Scenen havde plads til 6.000 tilskuere. Imidlertid var den placeret, så tilskuerne ofte fik solen i øjnene, så i 1954 blev hele anlægget vendt om, så tilskuerrækkerne lå mod vest.
