Ludvig Andersen (1861-1927) voksede op som plejesøn i en husmandsfamilie i Vindinge ved Roskilde og kom i lære som murer.
Under læretiden gik han på Kunstakademiet, hvor hans lærere bl.a. var Hans J. Holm, H. B Storck og Martin Nyrop. I studietiden rejste han i Tyskland, Belgien og Frankrig og fik i 1890 afgangseksamen som arkitekt.
En af Ludvig Andersens første byggeopgaver var i 1891 en nybygning for Løgstør og Omegns Sparekasse.
Hele stueetagen er udført i granitkvadre og den to-etages bygning er tydeligt inspireret af den italienske renæissances banker, hvor lokalerne skulle udstråle soliditet og sikkerhed. Sparekassens direktion havde været i Hobro og fundet byens sparekassebygning egnet som forbillede[1]. Hobro-sparekassen var i 1884 opført af arkitekten Eggert Achen, og blev nærmest kopieret af Ludvig Andersen.
I løbet af 1890’erne flyttede Ludvig Andersen til København, hvor han fik arbejde på forskellige arkitekters tegnestuer medvirkede i 1897-98 ved en ombygning af en 1700-tals-ejendom i Pilestræde.
I 1900 fik han sin første, større opgave i København, nemlig opførelsen af en kirkebygning i forbindelse med Sankt Joseph Hospital på Nørrebro. Samtidig tegnede han en udvidelse af hospitalet, der oprindeligt var opført i 1875 af arkitekten Christian Hansen. Tilbygningen respekterer i høj grad den oprindelige hospitalsbygnings byggestil.
På Frederiksberg tegnede Ludvig Andersen i 1902 en beboelsesejendom på villavejen Tårnborgvej for Frederiksberg Borgerforenings Stiftelse.
Efter en afstikker til Oslo, hvor han i 1902 tegnede en beboelsesejendom, fik Ludvig Andersen i 1904 endnu en ombygningsopgave. Det var ejendommen Vesterbrogade 91, som sikkert efter Andersens tegninger fik tilføjet et lidt særpræget baghus, hvor den pudsede facade er dekoreret med murstensornamenter.
Året efter arbejdede Ludvig Andersen sammen med arkitekten Ole Bøye om opførelsen af en karré i Andreas Bjørns Gade og Brobergsgade på Christianshavn. Bygherre var murermester O. A. Christensen.
En konkurrence for en ny skole på Duevej på Frederiksberg blev ikke vundet af Andersen, fordi han efter bedømmelseskomitéens mening var gået udenfor programmmet.
Andersen opførte enkelte erhvervsbygninger, f.eks. et lager på Lindgreens Allé på Amager for Gyldendalske Boghandel i 1903. Bygningen minder mest om en herregård, selv om den er bygget som lager for bøger. Han medvirkede formentlig også ved opførelse af en bryggeribygning i Roskilde i 1905[2].
I 1907 var Det Ny Teater under opførelse. Teateret var tegnet af arkitekten Lorenz Poul Gudme, men opgaven blev undervejs overtaget af Ludvig Andersen, som ændrede på det oprindelige projekt. Bygningen fik nu et udseende, som i højere grad mindede om Det Kongelige Teaters.
Andersen tegnede endvidere en beboelses- og forretningsejendom langs den blinde sidegade til Vesterbrogade, hvor teateret ligger.
Sagen vakte harme i arkitektkredse og førte til at Ludvig Andersen blev ekskluderet af Akademisk Arkitektforening, fordi man mente han havde været illoyal overfor sin kollegas arbejde.
Nu var Andersen åbenbart ”persona-non-grata” i København, og kunne ikke få nye opgaver som arkitekt. I hvert fald bliver hans projekt til en nybygning for Det Kongelige Teater ikke valgt.
Sammen med Thorvald Jørgensen gennemførte Ludvig Andersen i disse år dog et projekt til ombygningen af det gamle, kongelige bibliotek i Rigsdagsgården til Rigsarkiv. Ombygningen fik en hård medfart af arkitekturhistorikeren Harald Lund, der kaldte den ”den groveste og mest tilintetgørende ombygning af et uvurderligt, historisk hus[3].
Nu besluttede Ludvig Andersen at forlade København og flytte til Rudkøbing. Her var der til gengæld god brug for hans evner. En købmandsgård på byens hovedstrøg var brændt, og Andersen fik til opgave at tegne en ny forretningsbygning på stedet. ”Købmandsgården”, Østergade 36-38, stod færdig i 1913. Året efter opførte Andersen en foreningsbygning for KFUM i Ahlefeldtsgade og en ny fløj til Rudkøbing Sygehus. Endelig stod han bag byggeriet af en ny skole i byen, der stod færdig i 1921[4].
I sin tid på Langeland udførte Ludvig Andersen også tegninger til en række villaer, f.eks. på Platanvej i Rudkøbing og efter han havde forladt byen i 1920 til en ny kirke i Bagenkop på øens sydspids.
I mellemtiden var Ludvig Andersen imidlertid flyttet til Kalundborg, hvor han blev engageret af direktøren for byens skibsværft, ingeniør Valdemar Henckel. Værftet var en stor arbejdsplads, og der blev opført en hel arbejderby til værftets op mod 1.000 ansatte. ”De 100-huse” er hvide tofamilieboliger i ”Bedre Byggeskik-stik”. Om Andersen også er involveret i denne opgave, er uvist[5].
Henckel var også initiativtager til opførelse af et nyt hotel, hvor byens Grand Hotel tidligere havde ligget. Ludvig Andersen fik opgaven at tegne hotellet, som blev en imponerende bygning for en by af Kalundborgs størrelse. Det førsteklasses hotel havde 50 værelser, og i bygningen var installeret Kalundborgs første elevator.
Hotellet og værftet blev imidlertid en del af Valdemar Henckels konkurs i 1921, som hans egen bank var skyld i. Dermed var Ludvig Andersens tid i Kalundborg forbi. Han flyttede tilbage til København, hvor han døde i 1927.
[1] N. H. Lindhardt og Svend E. Jensen: En by og dens sparekasse gennem 100 aar. 1965.
[2] Vibeke Kaiser-Hansen: Registrant over eksisterende bryggeribygninger i Danmark. Kulturhistorisk Museum Randers, 2003. Side 9.
[3] Erland Kolding Nelsen: Det Kongelige Biblioteks fremtid. I: Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. [Årgang/Nummer ikke registreret]
[4] Peter Dragsbo: To Rudkøbing-arkitekter omkring 1914. I: Øboer, 2018. Side 28-29.