Spring til indhold

Andreas Bjørns Gade


Gaden er opkaldt efter storkøbmanden Andreas Bjørn (1703-1750), som havde et skibsværft og en handelsplads på Christianshavn. Værftet lå på den såkaldte Bjørnsholm (i dag Wilders Plads), for enden af Strandgade.

Andreas Bjørn. Maleri i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
Andreas Bjørn. Maleri i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Gadens huse blev opført i årene 1899-1905 som en del af del såkaldte “Alladin-Kvarter”, som fik navn efter boligselskabet A/S Alladin.

Bebyggelsen blev tegnet af Erik Schiødte (1849-1909) og Rogert Møller (1844-1918), og omfatter også Burmeistergade, Bodenhoffs Plads, Brobergsgade og husene mod kanalen i Overgaden Oven Vandet.

Alladin set fra Christianshavns Kanal. Foto af Fritz Bentzen, 1905 (Københavns Museum).

Komplekset har nogle meget prangende facader mod kanalen, men en meget høj udnyttelse af grunden og er indenfor fyldt med snævre gårde uden ret meget dagslys.

Byggeriet i kvarteret dækkede især det store behov for boliger til arbejderne på Holmen og Burmeister & Wains skibsværft.

dsc_0214-res