Spring til indhold

Brobergsgade


Gaden er opkaldt efter handelsmanden Christian August Broberg (1811-1886), der drev rederivirksomhed i Strandgade på Christianshavn. Han var desuden medlem af Folketinget.

C. A. Broberg. Foto af E. Hohlenberg, 1876 (Kgl. Bibliotek).

Hans egne skibe hentede bl.a. kaffe hjem fra bl.a. Rio de Janeiro, og Broberg blev anerkendt i hele Europa for sit talent for handel.

En krise i 1870’erne gjorde dog, at firmaet ikke kunne overleve.

Broberg havde landstedet Havslunde ved Strandvejen nord for Taarbæk.

Brobergsgade er en del af det såkaldte “Alladin-kvarter”, som er beskrevet nærmere under Andreas Bjørns Gade.