Fristaden Christiania ligger i det område, hvor tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne og Hærens Laboratorium havde til huse.
Bådsmandsstrædes Kaserne blev nedlagt som sådan i 1953, og bygningerne derefter overtaget af Hærens Materielkommando.
I årene 1969-1971 forlod Forsvaret endeligt området, og i 1971 blev kaserneområdet besat. De nye beboere kaldte stedet for Christiania.
Også en del af Christianshavns Vold blev efterhånden inddraget til Christiania.
Der var i mange år debat om Christianias ret til området og til at have en vis form for selvstyre.
I 1980’erne blev der lagt planer for områdets fremtid, og det blev besluttet, at Christiania kunne bestå indenfor visse rammer.
Kaserneområdets historie
På Christianshavn lå der en gang tre kaserner. De to ældste lå i Strandgade og Wildersgade.
I 1830’erne blev der anlagt en kaserne for artilleriet på det ubebyggede areal nord for Bådsmandsstræde. Artilleriet havde brug for plads, både til de store og tunge kanoner, og til de heste, der blev brugt til at trække dem.
Ny Artilleri-kaserne, som var betegnelsen i starten, bestod oprindeligt af en bygning for mandskabet mod øst, som er den nuværende Fredens Ark.
Indgangen til kaserneområdet var fra hjørnet af Christianshavns Voldgade og Bådsmandsstræde, hvor vagtbygningen stadig ligger.
Ud mod Prinsessegade, der blev forlænget nordpå, blev opført en magasinbygning for artilleriet. Den blev tegnet af arkitekten Johan Henrik Nebelong i 1863, og hedder i dag Loppen.
I mellem de to store bygninger blev anlagt en eksercerplads.
Der blev også opført en lang staldbygning, den såkaldte bivouakstald, til 150 heste. Stalden blev i 1880’erne erstattet af seks kombinerede stald- og mandskabsbygninger mod nord.
De findes stadig, men er stærkt ombyggede og ligger ved Mælkevejen. De blev i 1890’erne suppleret med flere pavillonbygninger i det område, der i dag hedder Psyak.
Et ridehus blev i 1891 flyttet til kasernen fra Holcks Bastion ved den nuværende Hovedbrandstation. Ridehuset er bevaret som Den Grå Hal.
Operaen var i kasernens tid et magasin for hø til militærets heste og kan måske dateres til 1830’erne.
Krudtmagasiner
Allerede i 1680’erne blev der opført krudtmagasiner på bastionerne, som var en del af Christianshavns Vold.
En del af disse magasiner findes stadig, og på Vilhelms Bastion (herunder), ligger det ældste blandt de bevarede. Det er opført i 1688 af bygmesteren Hans van Steenwinckel (1639-1700).
Nordligst ligger krudthuse på Carls og Frederiks Bastion, samt (udenfor Christiania) på Charlotte Amalies Bastion ved Krudtløbsvej.
Også på den ydre del af befæstningen – som i dag kaldes Dyssen – blev der i 1780’erne bygget flere krudtmagasiner. Tre af dem fik en pilespids-form, fordi de blev tilpasset til færstningsværkets såkaldte redaner.
Disse magasiner indgår i dag som boliger i Christiania, med navnene Fakirskolen, Autogena og Aircondition.
På Ulrichs Bastion ligger et mindre krudthus (herunder), der kan stamme fra tiden før 1740. Det er bygget med stærke stræbepiller, som skal fordele trykket, hvis krudtet eksploderer.
Hærens Laboratorium
På Sophie Hedvigs Bastion blev der allerede i 1600-tallet opført en krudtmølle og i 1860’erne blev Hærens Laboratorium flyttet hertil fra Wildersgade.
Laboratoriet blev brugt til fremstilling af ammunition, f.eks. kanonkugler og krudt.
Også Søværnet havde et laboratorium, som oprindeligt lå på Ulrichs Bastion, men det flyttede senere til Arsenalvej.
På kaserneområdet lå laboratoriets bygninger, i det område, der i dag kaldes Mælkebøtten og Fabriksområdet. Indgangsbygningen ses herunder.
På Sophie Hedvigs Bastion lå laboratoriets bygninger i en rundkreds, der følger bastionens form. De fleste bygninger i området er oprindeligt opført i midten af 1800-tallet, men i dag kraftigt ombygget.
I midten ligger en større bygning. Den kaldes i dag Rådhuset (herunder).
En del af produktion fandt sted i Fabrikken, der i dag ligger sammen med andre bygninger fra fabrikationen, Månefiskeren og (herunder) Bade- og Sundhedshuset.
Laboratoriets hovedmagasin (herunder) var fra 1871. Bygningen kaldes i dag Multihuset.
Løvehuset (herunder) blev opført som officersboliger i 1891.
