Volden, der omgiver Christianshavn, er den bedst bevarede del af Københavns befæstning fra 1600-tallet.
Anlægget var en integreret det af planen om bydelen Christianshavn, som kong Christian den 4. iværksatte i 1616.
Oprindeligt skulle Christianshavn være en næsten cirkelrund by, omgivet af en vold med 10 bastioner. Denne plan blev dog ændret til et anlæg med fem bastioner.
Store Søndervoldstræde ligger i dag, hvor den oprindelige, vestlige del af volden gik, mens Bådsmandstræde var den østlige gade i byen.
I slutningen af 1600-tallet fortsatte udbygningen af byen mod nordøst, da man begyndte at udflytte flådehavnen på Bremerholm til Nyholm, der sammen med andre, kunstigt anlagte øer ude i havnen nord for Christianshavn, udgjorde flådebasen Holmen.
Den nye flådehavn var omsluttet af Nyværk, der var en forlængelse af Christianshavns Vold, med fem nye bastioner og en længde på ialt fire kilometer.
Bastionerne fik navnene Ulrik, Sofie Hedvig, Wilhelm, Carl, Frederik, Charlotte Amalie og Christianus Quintus.
På bastionerne blev der opført krudtmagasiner, hvoraf flere er bevaret i dag. De fleste blev opført omkring 1780, efter at et krudthus ved Østerport station sprang i luften.
Det ældste af krudthusene ligger på Wilhelms Bastion og er opført i 1688 af bygmesteren Hans van Steenwinckel (1639-1700). Magasinet er samtidig den ældste, bevarede bygning på Christianshavns Vold.
På På Enhjørningens Bastion ud for Langebrogade, ligger et krudthus fra omkring 1730 (billedet herover).
På det sårbare sted, hvor vejen fra Christianshavn til Amager krydser voldgraven, blev der anlagt to raveliner, dvs. kunstige øer, hvorfra passagen kunne forsvares.
Den vestlige ravelin var forbundet med træbroer, som var forskudt, så det ikke var muligt for en fjende at beskyde Amagerport direkte fra amagersiden.
Den østlige ravelin ligger i voldgraven og kaldes Kaninøen (billedet herunder).
Foran den egentlig vold blev der i slutningen af 1700-tallet anlagt en forvold – en såkaldt Enveloppe.
Her blev der ligesom på selve volden anlagt fremskudte bastioner – redaner – og nogle steder bygget krudtmagasiner. Foran den fremskudte vold blev der i begyndelsen af 1800-tallet anlagt en ydre voldgrav – en såkaldt avant-fossé.
Svenskerne angreb volden 1658-1659. De kendte godt forholdene omkring Christianshavn, fordi de var i besiddelse af spionkort over befæstningen.
Natten mellem 10. og 11. februar 1659 angreb en svensk styrke Christianshavn fra sydsiden. I spidsen for angrebet var landgreve Friederich von Hessen-Homburg, der under slaget mistede sit ben.
Hovedangrebet blev dog sat ind fra Kalveboderne, hvor de svenske tropper angreb stormede byen, hvor Stormgade ligger i dag.
Angrebet mod Christianshavn på det svage punkt førte til, at man forstærkede befæstningen ved Vestervold på sjællandssiden, så der – bortset fra Langebro – var en ubrudt vold rundt om hele byen.
Voldens bastioner blev ligesom andre steder på voldanlæggene rundt om København stillet til rådighed for møllere, der kunne bygge deres møller på de højtliggende steder.
På akvarellen herover fra 1937 ses til højre Lille Mølle og bagved Breslaus Mølle på Elefantens Bastion, der lå ved Amagerport, hvor Torvegade i dag passerer volden.
Huset har tykke vægge, men et mindre kraftigt tag, så i tilfælde af eksplosion, er det taget, der ryger af. Bygningen har fra 1930’erne fungeret som omklædningsrum for pigerne fra de omkringliggende skoler, når de skulle spille bold på volden.
På Christianshavn-siden af volden går Christianshavns Voldgade og på amagersiden Enveloppevej og >Syddyssen.
Mens Københavns befæstning på landsiden blev opgivet i 1850’erne, opretholdt man foreløbigt Christianshavns Vold som byens forsvarslinje mod syd. Først ved forsvarsreformen i 1909 blev den endeligt nedlagt, og fredet i 1918.
Volden havde var dog i forvejen blevet offentligt tilgængelig, og en Voldkomité fik i 1916 til opgave at genoprette området, så det kunne bruges rekreativt.
Volden blev på Christianshavns-siden et populært udflugtsmål for københavnerne. Strækningen mellem Panterens og Enhjørningens bastion blev ligefrem kaldt “brudesengen”, fordi der måske her blev indledt amorøse forhold, der senere kunne blive til ægteskaber.