Byplanen for Chistianshavn var fra starten et retlinet gadenet og efter hollandsk forbillede var byen delt i en overby (mod syd) og en nederby (mod nord).
De to dele var adskilt af Christianshavns Kanal, der først og fremmest gjorde det muligt at sejle helt ind i byen, og omlade varer til de mange handelsvirksomheder.
Derfor fik gaderne langs Christianshavns Kanal der særprægede navne Overgaden Neden Vandet og Overgaden Oven Vandet. Ordet Overgade kommer fra det tyske Ufer, som betyder bred eller kaj.
Overgaden Oven Vandet er præget af en række meget store og palæagtige pragtbygninger. Her var ikke – som i Overgaden Neden Vandet – pakhuse, men en blanding af industrielt erhverv og boliger for f.eks. kunstnere.
I de mindre ejendomme, som f.eks. i nr. 12–14, boede der skippere, hvis skibe lå ved kajen umiddelbart udenfor.
Gaden første ejendom, når man kommer fra Langebrogade, tilhørte Peter Appelby – også kaldet ”engelskmanden”. Han var en engelsk rebslager, der blev indkaldt af Søværnet fra 1737, for at han kunne forsyne flådens skibe med tovværk.
Applebys navn er fastholdt i hans initialer på facaden og desuden brugt til navngivningen af den nærliggende Applebys Plads
I Peter Appelbys ejendom boede forfatterne Thomasine Gyllembourg og Johanne Louise Heiberg.
Overgaden Oven Vandet 6 (billedet herunder) er opført til billedhuggeren Simon Carl Stanley . Bygningen er opført i 1755 og er usædvanlig for Christianshavn.
Stanley var professor ved kunstakademiet og udførte billedhuggeropgaver for hoffet og på Holmen, hvor han lavede billedskærearbejder til Flådens skibe.
I 1800-tallet blev ejendommen overtaget af Daniel Fr. Løwener, der grundlagde et jernstøberi. Men stadig var der i huset en blanding af kunst og industri, for på første sal boede malerne Constantin Hansen og P. C. Skovgaard.
I 1917 blev bygningen indrettet som sognegård for Christians Kirke. I 1927 åbnede kirkens kordegn, Hans Christian Kofoed den sociale institution “Christians Sogns Arbejdsstuer for Arbejdsledige” i bygningen. Det blev starten på Kofoeds Skole, der senere flyttede til Dronningensgade.
Overgaden Oven Vandet 10 er Brøstes gård (billedet herover), som blev opført i 1785 for den skotskfødte grosserer Thomas Potter (1746-1811). Han drev et jernstøberi på Applebys Plads og i Prinsessegade.
I Brøstes gård boede maleren Julius Exner i årene fra 1861 til 1873. Han blev især kendt for sine folkelivsskildringer fra Amager.
I ejendommen oprettede højskolemanden Johannes Schrøder er soldaterhjem, som især var et tilbud til værnepligtige fra provinsens, der kunne have svært ved at finde et tilholdssted i København.
Da fabrikant Ulf Brøste (1904-1970) overtog ejendommen, opkaldte han den efter sig selv og oprettede et lille lokalmuseum – Brøstes Samling.
Bygningen i Overgaden Oven Vandet 48E (herover) er én af gadens yngste. Den er opført i 1891 efter tegninger af arkitekten Thorvald Bindesbøll (1846-1908) for stiftelsen Bombebøssen.
Efter krigårene i begyndelsen af 1800-tallet havde søfarten trange tider, og mange søfolk mistede deres indkomst.
Peter Norden Sølling, der arbejdede med forhyring af sømænd, så problemet, og i 1824 iværksatte han en indsamling af penge, der kunne kastes i en gammel bombe, der var opstillet foran skipperlaugets hus.
De indsamlede penge blev brugt til at bygge en stiftelse, hvor fattige sømænd kunne bo. Stiftelsen lå flere steder i København, indtil den i 1891 flyttede ind i den nyopførte ejendom på Christianshavn.
I 1956 flyttede institutionen til Dronningensgade.
Overgaden Oven Vandet 54 var hjemsted for handelsfirmaet Andreas Buntzen & Søn, der var grundlagt i 1777 og handlede med oversøiske varer fra Vestindien og Asien.
Som en sidebygning bag Brobergsgade ligger Den Treschowske Stiftelse der blev opført her i 1853 som friboliger for enker (herunder). Stifteren, W. A.Treschow, havde nogle år før opført en tilsvarende stiftelse i Klerkegade.
I den nordlige ende af Overgaden Oven Vandet ligger Søkvæsthuset, der tidligere var kongeligt opfostringshus.
De mere simple arbejderboliger i Overgaden Oven Vandet 84-88 er opført omkring 1850 efter tegninger af arkitekten N. S. Nebelong.
Mellem Brobergsgade og Bodenhoffs Plads ligger Alladin-komplekset, som er beskrevet nærmere under Andreas Bjørns Gade.
