Allégade fik først sit nuværende navn i begyndelsen af 1800-tallet, men vejen er langt ældre. Faktisk er den én af de ældste veje på Frederiksberg.
I 1651 flyttede en gruppe på ca. 20 bønder fra den hollandske koloni i Store Magleby på Amager til en ny bosættelse, hvis hovedgade gik, hvor Allégade går i dag. Vejen kaldtes derfor dengang for Hollændergaden.
Udflytterbyen fik navnet Ny Hollænderby, fordi Store Magleby allerede dengang kaldtes Hollænderbyen efter den hollandske kolonister, der var kommet dertil i 1520’erne.
Ny Hollænderby blev ikke nogen succes. Dels blev den udsat for brande, dels blev bøndernes marker ramt af misvækst, som truede med gøre en ende på kolonien. Under svenskekrigen i slutningen af 1650’erne, blev hele Ny Hollænderby brændt ned. Værre var det dog, at indbyggerne ikke betalte deres skatter, og derfor blev byen officielt nedlagt i 1699.
I 1663 anlagde kong Frederik den 3. og dronning Sophie Amalie en lystgård til deres fire piger ved Ny Hollænderby. Gården lå omtrent, hvor Allégade 6 er i dag.
“Prinsessernes gård”, som det lille lyststed hed, tiltrak nysgerrige københavnere, og området blev et udflugtsmål. Dermed var grunden lagt til de mange traktørsteder og forlystelser, der senere kom til at præge Allégade. Gården lå ved den nuværende Frederiksberg Runddel.
Gården blev i 1680 til Prinsens Gård, da den blev overtaget af kronprins Frederik – den senere kong Frederik den 4. Han syntes dog, at stedet var for småt, og fik i stedet opført en større lystejendom på toppen af Frederiksberg Bakke. Det blev senere udbygget til Frederiksberg Slot.
Prinsens Gård eksisterede indtil 1753, hvor den brændte.
Efter opførelsen af Frederiksberg Slot, fik Allégade karakter af en paradevej, der blev beplantet med allétræer langs siderne. Vejen førte sammen med dens forlængelse med nord, Falkonér Allé og Jagtvej, til jagtområderne i Nordsjælland.
Siden er Allégade blevet Frederiksbergs forlystelsesgade, hvor der i næsten hvert hus var værtshuse og traktørsteder.
Endnu i dag er der langs gaden mange restaurationer, som har servering i forhaverne. Dermed nyder de godt af, at det i 1810 blev bestemt, at haverne foran husene langs Allégade skulle bevares.
Bag Allégade 6 ligger det såkaldte Møllmanns Hus, som en københavnsk klædehandler fik opført som landsted i 1750’erne med Phillip de Lange som arkitekt.
Bygningen rummede fra 1813 til 1887 Det Wærnske Opdragelses- og Undervisningsinstitut for fattige Pigebørn af Borgerstand, som blev oprettet af gehejmekonferensrådind Martha Wærn.
I Allégade 8 lå fra 1865 Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt, hvor man kunne forfriske sig med kurvand fra Maglekilde i Roskilde. Den blev senere til Brøndsalen i Haveselskabets Have ved Frederiksberg Runddel. Kuranstalten har givet navn til Maglekildevej, der ligger lige bagved.
Allégade 10 har siden 1830 har været beværtning. Den nuværende bygning er dog opført i 1851 for Frederiksberg Restaurant og Selskabslokaler.
Ved Allégade 20 ligger to symmetriske bygninger fra 1850’erne.
Indkørselen mellem dem antyder, at der inde bag ved lå en remise for sporvognene. Den var opført af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab i 1898 og blev overtaget af Københavns Sporveje i 1919.
I midten af 1960’erne blev remisen revet ned, da busserne efterhånden overtog sporvejens rolle i den kollektive trafik.
På grunden, hvor sporvognsremisen lå, er der i 1970’erne anlagt en rosenhave.
I Allégade 22 ligger ejendommen Ludvigs Minde, der i 1770 blev opført af landinspektør J. J. Berner som kombineret landbrug og sommerlogi for københavnere.
Huset har i en periode ejet af legatstifteren Ludvig Reeberg, som huset har sit navn efter. Ludvigs Minde er i dag den ældste, bevarede bygning på Allégade.
På Allégade 7-11 ligger forlystelsesstedet Lorry. Fra 1790 var her et traktørsted med forskellige navne som Enighedslyst og Haabet.
Haabet var fra 1804 ejet af Lars Mathiesen, der blev én af Frederiksbergs navnkundige restauratører. I hans værtshus kom tidens kulturpersonligheder som Kamma Rahbek og Adam Oehlenschläger, men det var også et ganske folkeligt sted.
I 1870’erne var sangerindepavillionen Café Chantant en del af forlystelsesstedet. Den reklamerede med optræden af “Nordens skønneste kvinder”.
Senere kom der teatersal til, og bl.a. under navne som Riddersalen og Landsbyen, blev det et af Frederiksbergs morskabsteatre.
I 1990 flyttede TV2’s regionale TV-station for hovedstadsområdet ind og opkaldte sig TV-Lorry efter en af stedets restauratører Frederik Laurentius Feilberg (1858-1917), der kaldte sig selv for “Lorry”.
Ved siden af “Lorry” ligger et landsted, der blev opført omkring 1860 af malermester Riise (herunder). Bygningen rummede tidligere Frederiksberg Biblioteks musikafdeling og blev senere til et museum for revykunst under navnet Alhambra..
Foran det tidligere museum blev der rejst en statue af skuespilleren Dirch Passer. Den er udført af billedhuggeren Nanna Drewes Brøndum.
Bag Riises landsted ligger en bygning, der mellem 2000 og 2005 var Det økologiske inspirationshus (herunder), der bl.a. demonstrerede bæredygtige byggematerialer.
Langs Allégades vestlige side syd for Frederiksberg Bredegade, ligger et anlæg med skulpturer af danske digtere.
Busten af digteren H. V. Kaalund (herover) er udført i 1919 af billedhuggeren Aksel Hansen (1853-1933), der boede på Frederiksberg.
Holger Drachmann statue (herover) er udført i 1924 af H. C. Holter, en buste af Henri Nathansen, blev opstillet i 1953 og udført af Gottfred Eickhoff og endelig står i anlægget Aksel Hansens buste af digteren Meir Aron Goldschmidt fra 1920 (herunder).
Den nordligste del af anlægget langs Allégade fik i 2018 navnet Georg Carstensens Plads efter grundlæggeren af Tivoli og forlystelseshaven Alhambra på Frederiksberg.
På pladsen er opstillet en buste af Carstensen, som tidligere stod i Tivoli. Busten er udført af billedhuggeren Christian Carl Peters (1822-1899).
