Flere veje i kvarteret omkring Fuglebakkevej er opkaldt efter fugle.
Duevej blev anlagt omkring 1900 og var forbindelsesvej til gården Lille Godthåb, der lå på Mariendalsvej, hvor der nu ligger en beboelsesejendom fra 1929, med navnet Lille Godthåb.
Skolen på Duevej blev opført omkring 1905. Arkitekten var Valdemar Schmidt (1864-1944).
Da skolen blev indviet i 1906, var den den eneste bygning på vejen. Kvarteret omkring Fuglebakkevej var ikke udbygget endnu.
Han udformede et symmetrisk anlæg, med den kollossale hovedbygning, der var delt i to afdelinger, til hhv. drenge og piger. De havde endda hver deres indgangsport fra Duevej. Midt for lå gymnastiksalen, der var omkranset af to boliger til hhv. inspektør og skolebetjent.
Der blev ofret de bedst materialer til byggeriet, som kostede i alt 450.000 kr. Dermed var skolen den dyreste i hovedstadsområdet, da den blev bygget.
Drikkekummerne i skolegården blev udformet af billedhuggeren Anders Bundgaard.
Skolen blev fredet i 1996.
I 1993 fik skolen en ny tilbygning mod syd, som bl.a. rummer skolefritidsordningen. Den var tegnet af Susanne Skov. Længere mod syd er tilføjet yderligere en bygning, der er tegnet af Aarch Architects
På én af skolens mure sidder en mindetavle for seks elever, der mistede livet i modstandskampen under Besættelsestiden.
Indtil omkring 1960 lå Københavns Pakkassefabrik langs Duevej. Virksomheden indgik i firmaet Silvan A/S på Vagtelvej.
På grunden blev der senere opført den meget lange beboelsesejendom Duegården (herunder). Blokken er tegnet af arkitekten Jørgen Maahr, og blev bygget i 1965.
Nord for Mariendalsvej ligger en række boligblokke (herunder), som er opført i 1914. De er tegnet af arkitekten Georg Ponsaing (1889-1981).