For enden af Falkonergårdsvej ligger Kirken for Døvstumme (billedet herover). Den er opført i 1904 efter tegninger af arkitekten Emil Jørgensen (1858-1942) som en af de første af sin slags i Europa.
I begyndelsen havde kirken adgang fra Ågade via en bro over Ladegårdsåen.
Tanken om en særlig kirke for døve udsprang af Døvstummeinstituttet, som i slutningen af 1800-tallet fik tilknyttet en døvepræst. Konfirmation af døve børn foregik i Trinitatis Kirke.
Det var især døvstummepædagogen Frits Beck, der arbejdede for sagen.
Kirken blev opført på initiativ af Foreningen Effata, Arbejderhjemmet for døvstumme kvinder og Døveforeningen af 1866, der nogle år før havde oprettet hjemmet for døve i Brohusgade, der ligger i nærheden. Hjemmets bygning var også tegnet af Emil Jørgensen.
Over indgangen hænger et relief udført af August Hassel, der viser Kristus og det døve barn.
Kirkens altertavle forestiller en kanaanæisk kvinde, og er udført af Joakim Skovgaard som en fresko malet direkte på væggen.
I dag hedder kirken De Døves Kirke.
