Alléen er anlagt i begyndelsen af 1700-tallet, som forbindelse mellem København og Frederiksberg Slot.
Fra starten hed den Ny Kongevej, som modsætning til Gammel Kongevej, der i 1600-tallet var anlagt som kongens private landevej til Roskilde.
Indtil 1830’erne var Frederiksberg Allé forbeholdt kongen og hoffet, og lukket med en port ved Vesterbrogade. „Jernporten‟, som den kaldtes, kunne kun åbnes en nøgle. Efterhånden blev der dog udleveret de såkaldte „kongevejs-nøgler‟ til de beboerne langs alléen.
I 1862 blev vejen helt åbnet for offentlig færdsel, og porten blev flyttet til indgangen til Søndermarken fra Pile Allé, hvor den står i dag.
Nogle mente nok, at det kunne være farligt at begive sig ud ad Frederiksberg Allé efter mørkets frembrud, for der var ikke nogen vejbelysning før omkring 1860. Da Frederiksberg fik et gasværk, blev der opstillet gaslygter langs alléen.
Omtrent samtidig blev der oprettet en sporvognsforbindelse fra Sankt Annæ Plads til Frederiksberg Runddel. Sporvognene var i begyndelsen hestetrukne, men blev fra omkring 1900 elektriske.
De spadserende kunne flere steder forfriske sig med sodavand, der blev solgt fra små træboder.
Villaer og landsteder
I 1700-tallet var der ikke egentlig bebyggelse langs Frederiksberg Allé, men det kom lidt efter lidt.
Alléen udviklede sig til et velhaverkvarter med landsteder for det københavnske borgerskab. Det var ikke bare den landlige idyl, der gjorde Frederiksberg attraktiv, men også at man her undgik smitte, når epidemier ramte byen.
Myndighederne holdt dog øje med landstedernes udseende, for de skulle ikke være et skæmmende syn, når de kongelige begav sig ud ad alléen til slotttet.
Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) blev født i et hus lige indenfor jernporten (til venstre på tegningen herover). Han var søn af slotsforvalteren ved Frederiksberg Slot og kunne derfor færdes frit i Frederiksberg Have. Barndomshjemmet lå lige overfor Oehlenschlægersgade.
Ét af de første landsteder var Sommerro, der omtrent lå, hvor Frederiksberg Allé 8-10 ligger i dag. Ved siden af lå Vennersly fra 1784.
Omkring den nuværende Madvigs Allé, lå et landsted, der var opført omkring 1798 af murermester J. M. Quist (billedet herunder).
Den hed i en periode Gustavsborg, men skiftede navn til det franske ord for sorgløshed, Sans Souci.
Bygningen havde med sin afrundede havestue en vis lighed med Bernstorff Slot. Bag hovedbygningen strakte en stor have sig mod nord, og langs de slyngede stier stod statuer.
Omtrent samme sted lå landstedet Sommerlyst, der var opført omkring 1800 til greve M. G. Rosencrone.
I 1852 opførte kammerråd Friis den fornem villa „Tuborg‟ (herunder). Arkitekten var Niels Sigfred Nebelong (1807-1871) i en berlinsk inspireret stil.
Hovedindgangen lå skjult fra alléen for at fremhæve den fornemme præg. Nebelong lod facaden udsmykke med figurer fra Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise.‟
Tuborg‟ blev revet ned i 1892 og lå, hvor Paludan Müllers Vej går i dag.
De fleste villaer og landsteder lå på nordsiden af Frederiksberg Allé. Der kom dog enkelte på sydsiden, f.eks. forfatteren Carl Brosbølls villa på Carit Etlars Vej.
Teatre og forlystelsessteder
Frederiksberg Allé blev også et forlystelsescentrum, med teatre, varieteer m.m.
Omkring Sankt Thomas Plads lå fra 1826 det fornemme Monigattis Konditori. Konditoren havde kongeligt privilegium til at servere kaffe, kager m.m. for de promenerende på alléen. Til gengæld måtte der ikke serveres alkohol, og fattigfolk havde ingen adgang.
Hos Monigatti kunne gæsterne opleve musik og sang med udenlandske solister og der blev arrangeret ballonopstigninger og fyrværkeri.
Tættest på Vesterbrogade lå indtil 1880 en beværtning Schweizerpavillonen med sangerinder, og på hjørnet af Værnedamsvej var et vokskabinet, hvor kendte personer blev fremstillet som figurer. Der var også en mekanisk, dansende amagerpige. Vokskabinettet brændte i 1870.
Overfor var også en sangerindeknejpe, der hed Valhalla.
Forlystelsesstedet Alhambra, der var grundlagt af Tivolis direktør Georg Carstensen i 1857. Det er beskrevet i artiklen om Alhambravej.
Alléenberg lå lige syd for Dr. Priemes Vej og var grundlagt i 1790’erne. Stedet fungerede bl.a. som varieté og i haven var der forlystelser i form af gynger og karuseller.
Sommerlyst (tegningen herunder) lå på hjørnet af Mynstersvej. I Sommerlysts store have, der strakte sig helt til Gammel Kongevej, var der skydetelte, gynger, karusseller og optræden af akrobater.
Sommerlyst forsvandt i 1885.
Et andet Sommerlyst (tegningen herover) opstod længere vestpå i alleéen hvor det lå som nabo til forlystelsesstedet Alléeenberg (se nærmere i artiklen om Allégade)
Stedet startede allerede i 1784 som traktørstedet Ratzenborg. Stedet var mest folkeligt, og tjenerne, der bragte smørrebrød, øl og snaps til gæsterne, blev beskrevet som bønder.
En hovedbygning ny blev opført i 1855 og var tegnet af arkitekten H. C. Stilling, der også stod bag mange af de første bygninger i Tivoli.
Det nye sommerlyst var stadig beregnet for de brede publikum. Der blev fremvist kæmpekvinder, og man kunne more sig i en opstillet karussel eller opleve noget så eksotisk som en tyroler, der jodlede.
I 1918 blev den ombygget til teater under navnet Fønix-Teatret. I 1957 blev det under Stig Lommers ledelse til Aveny-Teatret Aveny-T (herunder). Indtil opførelsen af den nye tilbygning (til højre på billedet herunder), var en del af teateret stadig i bygningen fra 1855.
På nordsiden af Dr. Priemes Vej lå „Den Mauriske Hal‟, som var en del af Sommerlyst. Hallen blev fra 1949 ombygget til ABC-teateret, der ligesom Aveny blev etableret af teatermanden Stig Lommer. ABC’s bygning er i dag nedrevet og erstattet af nybyggeri.
På den sydsiden af alléen, blev der i 1857 bygget en musikpavillon, der fik navnet Odeon. Den lå på hjørnet af Asgårdsvej, der dengang hed Odinsvej, fordi navnet mindede om Odeon.
Efter nogle år skiftede stedet navn til Frederiksberg Morskabsteater. Her var blev der spillet revyer m.m. om sommeren.
I 1914 blev teateret bygget om og fik nu navnet Alexandra Teateret. Tre år senere fik teatret Betty Nansen (1873-1943) som direktør, og fortsatte efter hendes død bl.a. som Allé Scenen og i dag som Betty Nansen Teatret.
Hvert år bliver det i fortovet på Frederiksberg Allés nordside nedlagt en flise som hæder for en af skuespillerne ved alléens teatre.
Selve alléen kunne også danne rammen om underholdning. På Christian den 7.’s tid blev der arrangeret væddeløb for nogle af kongens officerer.
I 1834 kunne man mod betaling se en laplandsk familie trække et rensdyr frem og tilbage ad alléen.
Etageejendomme
I 1800-tallet blev der opført præsentable beboelsesejendomme med lejligheder langs Frederiksberg Allé. Flere af dem afløste de tidligere landsteder, for der var nok flere penge i et bygge etagebyggeri.
Alléen fik nu et udseende som boulevarderne i Paris.
Et af de tidligste etagehuse var „Lille Rosenborg‟ (billedet herover) på hjørnet af Kingosgade, der blev bygget i 1857. Arkitekten var Christian Vilhelm Nielsen (1833-1910).
Bygningen har en vis lighed med det rigtige Rosenborg Slot.
Ved den såkaldte „Lille Runddel‟, blev den store ejendom „Sankt Thomas‟ bygget i 1905. Se nærmere i artiklen om Sankt Thomas Plads.
Mellem Hauchsvej og Alhambravej blev der i 1870’erne opført en stor etageejendom i fransk stil.
Hjørneejendommen Frederiksberg Allé 42 bærer navnet Alhambra efter forlystelseshaven det lå her.
Hvor huset ligger i dag, var tidligere en herskabelig villa med en stor, tilhørende have. Her boede – ifølge sagnet – Kong Frederik den 4.’s elskerinde, Anna Sophie Reventlow. Den blev nedrevet i 1905.
Den nuværende bygning på det vestlige hjørne af Frederiksberg Allé og Alhambravej, stod færdig året efter. Den blev tegnet af Henrik Hagemann (1845-1910)
Fra starten – eller i hvert fald fra 1910 – lå i stueetagen „Tivoli-Konditoriet‟. I dag er der stadig restaurant på hjørnet, og man har bevaret det gamle inventar.
Huset er et sjældent eksempel på jugendstilen på Frederiksberg. På facaden slynger sig blomsterranker, som kryber helt op under taget.
Da landstedet Sans Souci blev revet ned i 1893, opførtes i stedet en beboelsesejendom med samme navn (herunder). Den blev tegnet af arkitekterne O P. Momme og L. F. Olsen. De opførte også hjørneejendommene på hjørnerne af hhv. Martensens Allé og Madvigs Allé, som spejler Sans Souci-byggeriet.
Ejendommen tilhørte i periode isenkræmmer Peter Eegholm. Derfor står hans navn på facaden på Frederiksberg Allé 56.
På nordsiden af Nyvej (Frederiksberg Allé 64) opførte arkitekten Ejnar Thuren en etagejendom i røde sten. Naboejendommen på Frederiksberg Allé 66 blev tegnet af arkitekten Axel Preisler.
Nyere byggerier
Mellem Frederiksberg Allé 74 og 80 ligger Den Franske Skoles Plads.
På stedet lå indtil 1945 Jeanne d’Arc-skolen, som var en fransk privatskole.
Skolen blev opført i 1924 og var tegnet af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen (1865-1952).
I marts 1945 blev skolen ødelagt, fordi engelske fly ved en fejl kastede bomber over den. Målet var Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i Kampmannsgade. I alt 116 omkom ved bombardementet, og heraf var de 87 børn.
Bombardementet ødelagde også mange huse i kvarteret, bl.a. på Maglekildevej.
I 1954 blev der opsat et mindesmærke for tragedien. Det var udført af billedhuggeren Max Andersen (1882-1972).
I slutningen af 1940’erne opførtes Alléparken i området hvor skolen og de ødelagte huse havde ligget. De nye etageejendomme blev tegnet af arkitekten Ole Hagen.
På hjørnet af Dr. Priemes Vej blev der i 1999 opført en markant beboelsesejendom med et tårn. Bygningen ligger, hvor ABC-teatret lå, og kaldes derfor ABC-huset.
Metrostationen Frederiksberg Allé åbnede i 2019. Den ligger på hjørnet af Platanvej under i et butikscenter (herover), der er tegnet af arkitektfirmaet COBE.
Her lå tidligere en villa, som i sin oprindelse var fra 1866.
På bygningens tag sidder kunstværket „Balance of time‟, der er udført af Jeppe Hein. Det består af en næsten 2 en halv meter høj kugle, der drejer rundt om sig selv i løbet af en time. Når klokken er hel, sidder kuglen ude på hjørnet af bygningen.
Skoler og institutioner
I slutningen af 1880’erne opførtes en skolebygning på grunden mellem Frederiksberg Allé og Værnedamsvej.
Skolen hed Marie Kruses Skole efter grundlæggeren. Den var startet på Vesterbro i 1869 som pigeskole, der både tilbød undervisning i grundskolen og gymnasiet. Fra 1965 optog skolen også drenge.
Skolen flyttede i 1970’erne til Farum, og bygningerne blev overtaget af en anden privatskole, Lycée Prince Henrik.
Skolebygningerne er tegnet af Johannes Emil Gnudtzmann (1837-1922). Gnudtzmann tegnede også de nærmest symmetriske etagejendomme ved den lille vej, der fører hen til skolen.