Som navnet siger, er Gammel Kongevej en gammel, kongelig vej.
I 1600-tallet anlagde kongen en privat vej fra København til Roskilde. Den var forbeholdt den kongelige familie, mens alle andre måtte bruge den snoede landevej. Kongevejen var spærret med aflåste bomme.
Omkring år 1700 blev kongevejen forlagt mod syd, fordi der var brug for en mere direkte vejforbindelse til Frederiksberg Slot.
I 1700-tallet var Gammel Kongevej ikke længere en udfaldsvej, for trafikken vestpå gik ad Vesterbrogade. Området langs Gammel Kongevej var endnu marker, der blev drevet af Københavns Ladegård.
Efterhånden kom der dog enkelte landsteder og lystejendomme herude. F.eks. byggede handelsmanden Henning Bargum ejendommen Forhåbningsholm, hvis hovedbygning endnu ligger ved Forhåbningsholms Allé.
På hjørnet af Værnedamsvej lå i 1700-tallet ejendommen Rosenlund. Her boede arktitekten C. F. Harsdorff (1735-1799) i en periode. Senere blev Rosenlund et forlystelsessted (billedet herunder) indtil det blev revet ned i 1885.
Ved Vodroffsvej lå gården Vodroffslund og i den østlige ende af Gammel Kongevej landstedet Svanholm.
Her blev nogle af de første industrivirksomheder på Frederiksberg etableret i 1800-tallet. Først som et hørspinderi og senere som jernstøberi og bryggeri. Billedet herunder viser anlægget i sine velmagtsdage i 1869.
Bryggeriet Svanholm var grundlagt i 1853 og blev nedlagt i 1891.
Ophævelsen af de militære beskyttelseszoner, demarkationslinjerne, i 1852 åbnede for bebyggelse udenfor de gamle volde. Hurtigt efter begyndte de første villaer at skyde op langs Gammel Kongevej og de sideveje, der anlagde i de følgende årtier.
Allerede nogle år før, blev de første villaer bygget. Tårnborg på hjørnet af H. C. Ørsteds Vej stod færdig i 1847 og gav senere navn til den lille sidevej Tårnborgvej.
Bag den etageejendommen Gammel Kongevej 86 (billedet herunder), ligger stadig stuehuset til den lille gård Godthaab, der blev bygget omkring 1850.
Etagehuset er opført 1891 og tegnet af arkitekt Ole Boye (1856-1907).
Han var også arkitekten bag etageejendommen Kongstorp på Gammel Kongevej 123. Den har en voluminøs kuppel og majolika-dekorationer på facaden.
På Gammel Kongevej 136 ligger en bemærkelsesværdig etageejendom fra 1885 (herunder). I gården ligger en baghusejendom der blev opført i 1855. Dengang havde den fri udsigt mod gaden.
En større, samlet udstykning i området nord for Gammel Kongevej og vest for H. C. Ørsteds Vej tog Frederik Christopher Bülow (1811-1890) initiativ til. Han var inspektør ved Ladegården, og udnyttede situationen, da dens jord blev solgt.
Befolkningsvæksten i de nye kvarterer på Frederiksberg skabte behov for transport ind til København.
Det sørgede den hestetrukne sporvogns-omnibus for, som Adolph Keifler oprettede i 1872. Vognen kørte på skinner på Gammel Kongevej, men kunne frigøres fra sporene inde i København, hvor endestationen var på Kongens Nytorv. Ruten havde særlige afgange, der passede med forestillingerne i Det Kongelige Teater.
Det lidt tilbagetrukne hus på Gammel Kongevej 160 blev bygget i 1894 for Frederiksberg Sparekasse.
Ved hjørnet af Vodroffsvej blev det i 1961 opført en kontorbygning for Codan Forsikring på hele 21 etager. På grunden havde tidligere ligget den store biograf Kino-Palæet.
Codanhus blev tegnet af arkitekten Ole Hagen (1913-1984) og var ved opførelsen Danmarks højeste bygning.
I tilknytning til Codanhus blev der opført en ny biograf, der som den gamle fik navnet Kino-Palæet. Den lukkede dog igen i 1981, og bygningen blev revet ned.