Vejen er opkaldt efter Holger Vilhelm Nyholm (1862-1929), der var professor ved Landbohøjskolen.
Han var desuden engageret i frivilligt arbejde på Diakonissestiftelsen, der ligger tæt ved vejen.
På H. V. Nyholms Vej 24 lå Andersen og Bruuns Fabriker A/S, som fremstillede tuber, kapsler o.lign. Firmaet blev grundlagt i 1918.
Bygningerne eksisterer stadig og har bl.a. fra 1993 været brugt af Privathospitalet Hamlet og senest af Copenhagen Business School.