Flere veje i denne del af Frederiksberg har navne efter danske byer og øer.
Oprindelsen til denne navneskik skyldes dog Langelandsvej, som dog ikke har sit navn efter øen Langeland.
Lollandsvej er anlagt i slutningen af 1890’erne.
Skolen på Lollandsvej er opført 1898-1899 og tegnet af arkitekten Christian Thuren (1846-1936). Thuren tegnede en række skoler på Frederiksberg.
På Bentzonsvej blev der i 1936-1937 opført en gymnastiksal til skolen.
Skolen er i dag en del af Skolen på Nyelandsvej.