Vejen har sit navn efter landstedet Mariendal, der lå på hjørnet af Falkoner Allé.
Gården hed oprindeligt Falkendal, fordi den hørte til Falkonergården på Falkoner Allé.
I slutningen af 1880’erne udstykkede Mariendals ejer, Niels Josephsen, gårdens jord til villabyggeri. Han var beundrer af det græske kongehus, så en del af vejene fik navn efter dets medlemmer.
Det gælder Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej, Prins Constantins Vej og Kronprinsesse Sofies Vej.
Udstykningen omfattede også Nitivej, som har sit navn efter hans og hans kones initialer.
I 1883 dannede Niels Josephsen sin egen sporvognsrute, Falkoneralléens Sporvejsselskab, som gjorde det muligt at bo i villakvarteret og transportere sig ind til det indre København. Sporvognen kørte ad Rolighedsvej og Ågade og fik endestation ved Hotel Bristol på Rådhuspladsen i København.
På Mariendalsvej blev der bygget en remise og stalde til de heste, som trak sporvognene. Senere blev remisen også anvendt til de motordrevne sporvogne, og eksisterer stadig som idrætshal under navnet Mariendalshallen.
Villaer
De første villaer på vejen blev bygget tættest på Falkoner Allé. Selv om vejen var projekteret til at gå helt ud til Nordre Fasanvej, var det for nogle grundkøbere nok for langt ude på landet.
Villa Melita på Mariendalsvej 4 (herover)må være én af det tidligste villaer på vejen.
Den blev i 1896 købt af Frelsens Hær, der indrettede et redningshjem for kvinder i huset. Fra 1970 var her børnehave, som også blev drevet af Frelsens Hær.
I slutningen af 1800-tallet havde Anthon Bergs Chokoladefabrik sin produktion i villaen på Mariendalsvej 17 (herover).
Firmaet havde udsalg på Gammel Strand og klarede sig i starten med at bruge villaens kælder til bl.a. at fremstille fabrikkens berømte marcipanbrød, der blev opfundet her.
Senere var der dog behov for mere plads, og virksomheden flyttede først til Mariendalsvej 8 (herunder) og senere til Teglværksgade på Østerbro.
Etageejendomme og stiftelser
Langs Mariendalsvej kom der dog foruden villaerne også tidligt etageejendomme, og en række stiftelser opførte boliger her til deres medlemmer.
Flere af stiftelserne fik grunden stillet gratis til rådighed af Niels Josephsen.
På Mariendalsvej 30 ligger Hjemmet for arbejdsdygtige, blinde kvinder, der blev opført omkring 1902. Institutionen blev kaldt „Hjembo‟.
Den pompøse bygning (herunder) blev tegnet af arkitekten David Vilhelm Leerbeck (1855-1904). I dag bruges den af OK-klubben Thea, der er opkaldt efter en af klubbens grundlæggere, Thea Brank.
Kommunelærerindernes Byggeforening og Stiftelse på Mariendalsvej 34 (herunder) blev bygget i 1900 efter tegninger af arkitekten Jens Anton Haunstrup (162-1926).
I de to beboelsesbygninger var der 38 lejligheder til fortrinsvis enlige lærerinder, som skulle have mulighed for bo i et pænt kvarter og ikke være henvist til simple lejligheder i kvarterer, hvor enlige kvinder helst ikke skulle gå ud om aftenen.
Mariendalsvej 36 (herunder) blev bygget til Handelsrejsendeforeningen af 1886 omkring 1900.
Bygningen er tegnet af arkitekten Frederik Levy (1851-1924) og består af to længer til hhv. gård- og gadesiden.
Post- og Telegrafembedsmændenes Stiftelse i nr. 38-40 (herunder) blev opført i 1902 efter tegninger af Thorvald Bindesbøll (1846-1908).
Stiftelsen blev oprettet af Foreningen for Post- og Telegrafvæsenets Embeds- og Bestillingsmænd af 22/2 1872 og havde 20 boliger for pensionerede postembedsmænd eller deres enker.
På gavlen sidder et symbol med posthorn og lyn som symbol på telegrafvæsenet.
På Mariendalsvej 39-41 ligger Præsteenkehjemmet fra 1902. Det blev opført i 1902 af arkitekten Carl Lendorf.
Hjemmet blev stiftet i 1890 af bl.a. en præst ved Diakonissestiftelsen, for at enker efter præster, kunne få et hjem i København, hvor der var bedre muligheder for at få en uddannelse end i provinsen. Enkerne havde ofte en del børn, så lejlighederne var forholdsvis store.
Der er dog også almindelige boliger på Mariendalsvej, men flere af dem har et eksklusivt præg.
Det trefløjede kompleks Marienborg (herunder) på Mariendalsvej 29-37 er fra 1902.
Mariendalshus på Mariendalsvej 48-50 (herunder) rummer i alt 73 lejligheder. Komplekset er opført i 1903.
Mariendalsvej fik dog også boliger for andre samfundslag.
På Mariendalsvej 62, ved hjørnet af Duevej, blev der omkring 1905 opført to blokke med arbejderboliger (herunder).
De blev tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933) og indeholdt 40 små lejligheder, som sikkert blev beboet af de arbejderfamilier, som var beskæftiget på fabrikkerne i nærheden.
Lejlighederne var som nogle af de første herhjemme indrettet med spisekøkken, så man sparede et værelse til opholdsrum.
Industrivirksomheder
Mariendalsvej havde fra omkring 1900 en del industrivirksomheder. Én af de første var Kjøbenhavns Tændstikkefabrik, der etablerede sig på grunden vest for Kronprinsesse Sofies Vej i 1898.
Bygningerne var tegnet af arkitekten Ludvig Clausen (1851-1904). Da tændstiksfabrikken i 1902 flyttede produktionen til Amager og fabrikken overtaget af andre virksomheder. F.eks. blev producerede Jacob Ellehammer en periode motorcykler her.
På Mariendalsvej 46 (hjørnet af Kronprinsesse Sofies Vej) lå A/S Henriques & Løvengreens Trikotagefabrik, der var grundlagt i 1897. Virksomheden havde over 200 medarbejdere. Bygningerne bruges i dag af Københavns Professionshøjskole (herunder).
På den modsatte side af vejen, på Mariendalsvej 57, lå fra 1897 A/S Weilbach og Cohns metalvarefabrik. Bygningerne er i dag nedrevet.
I gadens vestlige del blev det efterhånden opført beboelsesejendomme, hvor industrien havde ligget.
De to lejlighedskarréer Lille Godthåb, der ligger lige vest for Duevej, er opført i 1929. Deres navn er hentet fra en landejendom, der lå her, og som havde forbindelse med landstedet Store Godthåb på Godthåbsvej.
Vest for Fuglebakkevej har Mariendalsvej igen karakter af et mondænt villakvarter.
Vejen danner den kileformede Kristian Zahrtmanns Plads, der blev anlagt som vendeplads for sporvognene.
På en lille sidevej ligger den fornemme villa på Mariendalsvej 94. Den blev opført i 1916 efter tegninger af arkitekten Viggo Thalbitzer.
Her boede filosoffen Martinus Thomsen, der grundlagde Martinus-kosmologien.
Foran villaen står billedhuggeren Harald Isensteins (1898-1980) skulptur „Mor og barn‟
