Allerede i 1860’erne fik Frederiksberg et hospital (se nærmere i artiklen om Hospitalsvej).
I slutningen af 1800-tallet var kapaciteten dog ikke stor nok, og Frederiksberg Kommune købte en grund ved Nordre Fasanvej, for at kunne opføre et nyt hospital.
Her lå i forvejen Københavns Amts Sygehus ved Nyelandsvej, som amtet havde opført i årene 1893-1894 med Phillip Smidth (1855-1938) som arkitekt.
På grunden lå tidligere landstedet Stormly.
Amtet havde indtil da drevet hospitaler flere andre steder, bl.a. i Lyngby og i Ryesgade på Nørrebro.
Amtssygehuset havde fra starten omkring 180 sengepladser. Da amtet i 1930’erne opførte et nyt, moderne hospital i Gentofte, blev bygningerne ved Nyelandsvej solgt til Frederiksberg Kommune.
En anden grund til projekteringen af et større hospital var, at Frederiksberg blev udskilt fra amtet og som selvstændig kommune nu selv skulle drive et sygehusvæsen.
Den meget store grund Frederiksberg Kommune erhvervede til sit hospitalsbyggeri strakte sig fra Nyelandsvej til Godthåbsvej og fra Nordre Fasanvej til Tesdorpfsvej. Her var der god plads til at udvide i takt med at behovet for sengepladser voksede.
De første bygninger blev opført ud mod Nordre Fasanvej, hvor også indgangsporten til hele hospitalsområdet blev bygget i 1915 (herover). I portbygningen var der i begyndelsen også skadestue.
Arkitekterne var E. Ohland, Henry Meyer og Gunnar Laage samt Frederiksberg Kommunes bygningsinspektør Christian L. Thurén (1846-1926).
I løbet af de følgende år blev der opført i alt 20 bygninger på området og hospitalet kom op på 380 sengepladser.
Ligesom hovedstadens andre hospitaler fra 1800-tallet, var Frederiksberg Hospital baseret på fritliggende pavillonbygninger, hvor man kunne undgå at patienterne smittede hinanden.
Pavillonerne var bundet sammen med åbne overgangsbygninger, så de to afsnit bestod af lange fløje med henholdsvis kirurgiske og mediciske afdelinger. Den kirurgiske findes stadig (herover), men pavillonerne er nu bygget sammen med hinanden.
Sygestuerne havde vinduer i begge sider, så der kom mest muligt lys ind. I enderne var der åbne loggiaer, så patienterne fik adgang til fri luft uden at skulle forlade bygningen.
I midten af hver af de to hovedfløje var en panoptisk overbygning (herover), som gav lys til operationsstuen.
I 1930’erne var befolkningstallet på Frederiksberg steget så meget, at hospitalets kapacitet måtte udvides.
Der blev opført en forbindelsesbygning (herunder) mellem de to oprindelige fløje, og senere blev den vestlige revet ned, og erstattet af nyt byggeri.
Med udvidelsen brød man med pavillionsystemet, men fik med sammenbygningen den gevinst, at hvis patienterne skulle behandles på flere afdelinger, slap de for at blive transporteret i fri luft.
Mellem de to hovedfløje, blev der i 1908 opført to mindre pavilloner til hhv. enestuer og børneafdeling. De blev tegnet af Gunnar Laage.
Børneafdelingen blev lagt for sig selv, så børnene ikke forstyrrede på de voksnes sygestuer. Bygningerne (herover og herunder) fik et tempelagtigt præg.
Efter 1900 skulle Frederiksberg kommune også tage sig af psykatriske patienter, og de fik derfor deres egen bygning på området (herunder).
I den vestlige del af hospitalsområdet, blev der i 1901 opført en overlægebolig.
I denne del lå også epidemiafdelingen, som fra starten blev indrettet i det tidligere amtssygehus’ bygninger.
Et særligt behov var muligheden for at kunne isolere patienter med skarlagensfeber, og de blev anbragt i tre pavilloner, som tidligere havde stået på den store industriudstilling i København i 1888.
Pavillonerne var tegnet af arkitekten Martin Nyrop (1849-1921) og én er stadig bevaret og fungerer som børneinstitution (herover).
Til hospitalet hørte også et lille kapel (herunder). Det blev oprindeligt opført som lighus til amtets sygehus ved Nyelandsvej.
Frederiksberg Hospital forventes nedlagt i 2025 og opgaverne og patienterne overføres til Bispebjerg Hospital.
Området skal indgå i udviklingen af en ny bydel, hvor en del af hospitalets bygninger bevares.
Foran hovedfløjen mod Nordre Fasanvej står en buste af hospitalets første overlæge, Ludvig Kraft (herover).
I den sydvestlige del af hospitalet er der en buste af epidemiafdelingens leder Marius Claudius. Busten er udført af hans kone, Agnete Claudius.