I 1830 dannedes Selskabet til Blomsterculturens Fremme hvis formål var at fremme havekunsten. Selskabet anlagde mønsterhaver, først på Østerbro og siden ved Haveselskabetsvej på Frederiksberg.
I 1882 overtog Haveselskabet de tidligere frugthaver m.m., langs Pile Allé, der hørte til Frederiksberg Slot.
Selskabet fik til huse i det såkaldte Laurierhus, der ligger ud til Frederiksberg Runddel.
I tilknytning hertil ligger et orangeri. Bygningen fik sit nuværende udseende i 1744, da arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) byggede det op på et ældre fundament.
Haveselskabets Have blev anlagt efter en plan af havearkitekten H. A. Flindt (1822-1901) som en præsentionshave med offentlig adgang. Her blev der vist eksempler på japansk havekunst, og nogle dele af haven havde deres egne karakteristiske vækster, som f.eks. buksbom.
På en del af arealet blev der anlagt haver for selskabets medlemmer.
Ved haven ligger det såkaldte paradehus, som er Danmarks ældste, bevarede drivhus. Det er dog genopbygget i 1930.
I forbindelse med Haveselskabets Have lå fra 1885 Brøndsalen, der var opført af arkitekt P.C. Bønecke (1841-1914). Her blev der serveret vand fra Maglekilde ved Roskilde. I dag bruges den til fester og arrangementer.
I haven står flere skulpturer, bl.a. “Druepigen” af J. J. Bregnø, der blev opstillet i 1930, “Siddende pige” (herunder) af Gerhardt Hennings, som er en kopi af originalen i Ny Carlsberg Glyptotek samt Max Andersens “Triton” (herover) fra 1926, der indgår i et springvand.
