Den oprindelige landevej mellem København og Roskilde gik syd om Søndermarken til Valby.
I 1776 blev den omlagt, så den blev en forlængelse af Vesterbrogade, og gik over Frederiksberg Bakke, tæt forbi Frederiksberg Slot.
I tilknytning til slottet blev Lakajgården opført i begyndelsen af 1700-tallet til køkken, stalde og vognremiser.
Gården er forbundet med slottet gennem en underjordisk gang. I slutningen af 1860’erne blev der ved Lakajgården bygget et ridehus.
Selve vejføringen over bakken voldte i slutningen af 1800-tallet problemer, bl.a. fordi det var vanskeligt at føre en sporvognslinje denne vej. Derfor projekterede man en gennemskæring, hvor vejen skulle føres under Frederiksberg Bakke i en tunnel. Projektet blev dog aldrig til noget.
Nedenfor Frederiksberg Bakke ligger en lille samling huse (herover), der formentlig stammer fra anden halvdel af 1800-tallet.
Overfor Nordens Plads ligger en række ejendomme (herover) opkaldt efter Frederiksbergs nordiske venskabsbyer, Bærum, Havnefjord, Tavastehus og Uppsala. De blev opført i 1950’erne af et privat selskab. Den vestligste karré stod dog først færdig i 1970’erne.