Oprindeligt havde Frederiksberg kun én kirkegård, der lå ved Frederiksberg Kirke.
I 1860’erne var pladsen blev for lille og derfor anlagde man i 1865 en såkaldt assistenskirkegård ved Søndre Fasanvej.
Den kaldes i folkemunde for “Fasankirkegården”, men fik i 1926 det officielle navn Solbjerg Kirkegård, efter den forsvundne landsby Solbjerg.
I er dens officielle navn Solbjerg Parkkirkegård.
På kirkegården findes stadig en række meget fornemt udstyrede gravminder for borgerskabet på Frederiksberg. Her ligger erhvervsfolk, embedsmænd og kunstnere.
Herunder ses gravstedet for kunstnerægteparret Elisabeth Jerichau-Baumann og Jens Adolf Jerichau. Det var hendes ønske at blive begravet på Frederiksberg Kirkegård, men her var der ikke plads. Figuren på gravmonumentet er udført af Jens Adolf Jerichau.
Befolkningstallet på Frederiksberg steg kraftigt i anden halvdel af 1800-tallet, og kirkegården blev alene fra 1873 til 1900 udvidet fem gange. Fra begyndelsen var arealet tre tdr. land.
I kirkegårdens første år var det førstelæreren ved Frederiksberg Skole, der fungerede som graver. Men efterhånden steg antallet af begravelser, så der blev ansat fast personale.
På kirkegården er der to kapeller. Det Søndre Kapel er opført omkring 1878 efter tegninger af arkitekten Harald Drewsen (1836-1878). Klokketårnet er fra 1935.
Kirkegården havde også en Nordre Kapel, der blev bygget omkring 1891, men det blev taget ud af brug i 1930’erne og nedrevet i 1963.
I 1921 blev opført en materielgård (herover). Den blev tegnet af Frederiksbergs stadsarkitekt Aage Sigurd Kjeldgaard Lauritzen (1871-1861).
Diakonissestiftelsen har en særlig afdeling til gravsteder for diakonisser (herunder).
I 1926 fik Frederiksberg sin tredje kirkegård, da Søndermark Kirkegård blev taget i brug.
Da der ikke foretages ret mange begravelser længere, er det blevet besluttet efterhånden at omdanne en del af kirkegården til en offentlig park.
I den vestlige del er der anlagt fem temahaver, med temaerne temaerne duft, bibelen, sommerfugle, dahlia og vand.