Gaden er anlagt i slutningen af 1600-tallet, da Frederiksholm-kvarteret blev bebygget.
Gaden havde tidligere forskellige navne, som Abbedgade, Slotsgade, Bryghusgade og Prinsensgade. Fra 1673 hed gaden Kongensgade Bag Slottet, men navnet ændredes i 1700-tallet, for at gaden ikke skulle forveksles med Lille Kongensgade og Store Kongensgade.
I begyndelsen gik gaden fra Prinsens Bro ved Frederiksholms Kanal til Vester Voldgade, men blev forlænget til Vester Boulevard (den senere H. C. Andersens Boulevard), da voldene blev fjernet efter 1850’erne.
I Ny Kongensgade kan man se eksempler på mange typer huse – fra palæer til almindelige borgerhuse – hvoraf flere stammer tilbage til 1700-tallet.
Man finder også Dansk Arbejdsgiverforenings store kontorhus fra omkring år 1900 (se nærmere under Vester Voldgade) og en beboelsesejendom fra 1930’erne.
Ny Kongensgade 5 (herover) er en velbevaret rest af en gammel gård, hvor der var brændevinsbrænderi.
Frederiksholm-kvarteret blev ikke ramt af de store bybrande, så huset viser byggeskikken i København som den typisk var i 1700-tallet.
I Ny Kongensgade 10-12 ligger en større ejendom, opført omkring 1902 med Frederik Levy (1851-1924), som arkitekt. Billedet herover viser den som nyopført.
Huset rummer to stiftelser, Melchiors og Eibeschütz, der blev oprettet af Det Mosaiske Trossamfund. Bygningen erstattede tidligere friboliger for jøder, der lå i hhv. Kompagnistræde og Løngangsstræde.
På hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal ligger Barchmanns Palæ (billedet herunder), der blev opført omkring 1740 af arkitekten Phillip de Lange (1701-1764). Jacob Barchmann var etatsråd.
Palæet har op til vores tid været bolig for forskellige adelsslægter. Hjørneejendommen fik på et tidspunkt en tilbygning langs Frederiksholms Kanal. Den rummer i dag Borups Højskole, der blev grundlagt i 1916 og flyttede ind her i 1926.
