Hospitalet i Amaliegade 26-36 blev opført i 1760’erne efter tegning af Nicolas-Henri Jardin og Johan Christian Conradi.
Institutionen var en del af Københavns fattigvæsen og havde plads til mere end 600 “lemmer”. Det var først og fremmest beregnet til almindelige mennesker, fortrinsvis fattige, men også syge kunne få plads her.
Dermed adskilte hospitalet sig fra Frederiks Hospital på den anden side af Amaliegade, som var beregnet for de bedre stillede københavnere.
I 1800-tallet steg behovet for hospitalspladser for samfundets fattigste, og der måtte oprettes filialer flere andre steder i byen. Hygiejnen var ikke den bedste, og med koleraepidemien i 1857 gjorde det klart, at man måtte ændre Københavns hospitalsforhold.
Opførelsen af Kommunehospitalet i 1863 og fra 1892 Rigshospitalet, gjorde delvist Almindelig Hospital overflødigt, og i 1895 blev det revet ned.
Der blev opført et nyt hospital med samme navn ved Nørre Allé i 1892. Dets bygninger er senere indgået i De Gamles By, mens institutionen blev videreført som Sankt Johannes Stiftelse i Ryesgade under navnet Nørre Hospital.
Året efter nedrivningen af hospitalet i Amaliegade, opførtes på stedet en beboelsesejendom (billedet herunder).
