Hvor Bernstorff Slot ligger i dag var der tidligere en skov, der hed Brødeskoven. Den var ejet af Frederik den 3.’s dronning, Sophie Amalie (1628-1685), der elskede at gå på jagt.
Hun udlagde skoven som en dyrehave, men da Jægersborg Dyrehave senere blev anlagt, blev skoven omdannet til et fasaneri. Den tilhørende vogterbolig lå, hvor ejendommen Lille Bernstorff ligger i dag.
Fasaneriet blev nedlagt i 1724, men bygningerne bestod og blev i de første år brugt af som sommerlandsted.
Bernstorff Slot blev opført i årene 1759-1765 og blev tegnet af arkitekten Nicolas-Henri Jardin (1720-1799).
Jardin var kommet til Danmark midt i 1700-tallet for at være arkitekt på byggeriet af Frederiks Kirke (Marmorkirken) i København.
Slottet blev som et af de første i Danmark, der var opført i tidlig, nyklassicistisk stil.
Bygherren var Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1771).
Jorden fik han skænket af kong Frederik den 5. i 1750’erne, da Bernstorff blev udnævnt til udenrigsminister.
Da han i 1770’erne forlod landet, blev slottet overtaget af hans nevø, Andreas Peter Bernstorff.
J. H. E. Bernstorff og Andreas Peter Bernstorff, var blandt foregangsmændene i 1700-tallets landboreformer, og gik selv i spidsen ved at i 1760’erne omfordele Bernstorffs jord i Vangede, Ordrup og Gentofte og give bønderne ejendomret til deres gårde.
Bernstorff’erne brugte slottet som “maison de plaisance” – et fristed fra hans pligter i København.
Over indgangsdøren mod nord blev opsat en tavle med følgende indskrift: ”Honesto inter labores otio sacrum”, som betyder Helliget velfortjent hvile mellem arbejdsstunder – hvad der nok var hensigten med ejendommen.
Bernstorff-familien ejede slottet indtil begyndelsen af 1800-tallet. I 1845 blev det sommerbolig for kong Christian den 8. (1786-1848), men han nåede kun at bruge det i få år inden han døde.
Kronprins Christian (den senere Christian den 9.). førte stedet videre, og samlede om sommeren sin store familie fra hele Europa her. Helt frem til 1939 boede hans søn, prins Valdemar på slottet.
På Bernstorff mødtes kongelige fra hele Europa om sommeren. Mange af dem var Christian den 9.’s svigerbørn.
Den kongelige residens på Bernstorff ophørte i slutningen af 1930’erne. Herefter var der planer om at bruge slottet som døvstummeinstitut og haven som dyrepark.
Det blev dog ikke til noget, men til gengæld har slottet været brugt af Civilforsvaret, og er i dag forpagtet ud som hotel og restaurant.
Slottets park (i dag kaldet Bernstorffparken) og den tilhørende have blev anlagt i 1760’erne i fransk rokokostil.
Mod nord i parken ligger den såkaldte kavalergård (herover), der bl.a. rummer slottets tidligere staldbygninger samt et vandtårn.
En særlig frugthave rummede allerede på Bernstorffs tid mange eksotiske frugter og træer. Bernstorff var en foregangsmand indenfor havedyrkning, og introducerede frugter som ferskner, blommer og meloner i Danmark.
Tehuset i køkkenhaven blev brugt som gæstehus til slottet.
Dronning Louise fik anlagt den tilhørende rosenhave, og tehuset er opkaldt efter hende.
Ved siden af selve slottets bygning ligger Svenske Villa, der har været brugt som anneks.
Den var oprindeligt opført af den svenske stat til den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 for at vise et eksempel på nordisk træbyggestil. Christian den 9.’s dronning, Louise, og syntes godt om huset, og købte det efter udstillingen var slut, og fik det flyttet til Bernstorff.
Villaen bruges i dag til kunstudstillinger.
Foran slottet står en statue af J. H. E.Bernstorffs fætter, Andreas Peter Bernstorff. der ligesom sin onkel var udenrigsminister. Statuen er formentlig udført af A. Poulsen.
I parkens nordøstlige ligger Prins Axel (1888-1964) og hans familie begravet.
