Mitchellsstræde hed tidligere Nebrogade.
Strædet er opkaldt efter fabrikant Alexander Mitchell (1755-1840), der havde et strømpevæveri her.
Han kom til Danmark fra Skotland i 1781 og etablerede et væveri ved Vesterport i København. Med sig havde han kun en enkelt vævstol, men snart voksede virksomheden.
For at få mere plads til produktionen, flyttede han i 1795 til Gentofte, hvor han købte en tidligere lystejendom, der lå ned til Gentofte Sø. Beliggenheden var praktisk, for stofferne kunne skylles søen, efter at de havde været igennem en blegeproces.
I 1830’erne var fabrikken vokset til at rumme 20 væve. På den tid blev der produceret over 10.000 par strømper om året
Mitchell og hans efterkommere havde foruden strømpefabrikken ejendommen Rolighed, der ligger på hjørnet af den lille vej Krogen. Fabrikken var i familiens eje til 1884, hvor den lukkede.
Mellem Mitchellstræde og Dahlénstræde lå Gentoftes fornemste landsted Salem.
Det blev bygget i 1730’erne på grunden, hvor der havde ligget et mindre hus ud til gaden, af Herman Kløcker. Han var storkøbmand og også viceborgmester i København.
Salem skilte sig ud fra de øvrige gårde i landsbyen, ved at være bygget i flere etager. Arkitekten kan have været Laurids de Thurah (1706-1759).
Blandt Salems ejere i 1800-tallet var forfatteren og gehejmestatsministeren Ove Malling (1747-1829). Han ligger begravet på Gentofte Kirkegård.
Til Salem hørte en større park, der strakte sig ned til Gentofte Sø. I parken lå måske et tårn på fem etager, som blev brugt til observatorium. Parkens allé findes stadig (billedet herunder).
Hovedbygningen eksisterer stadig, men er ombygget.
Salem var fra midten af 1800-tallet ejet af storkøbmand og grosserer Johan David Stadfeldt Adolph (1813-1891), som har givet navn til Adolphsvej.
Gården blev overtaget af hans søn, Johan Valdemar Adolph, som i 1910 omdannede gården til plejehjemmet Salem. Det var et hjem for kronisk syge og uarbejdsdygtige kvinder.
I dag er der på grunden bygget et større plejehjem, der bliver drevet af Diakonissestiftelsen.